Af Carina Kondrup
Til boligen høre også en isoleret garage på 42m2, her er der bl.a. indrettet et stort gæsteværelse.
Stemningsfuld charme i naturen, Lukket vej, Helberskov
Se pris og flere billeder her >>>
En super charmerende ejendom med en herlig ægte rolig stemning. Her er bare dejligt – og naturen er lige uden for døren. Her et rigt dyreliv, harer, alle mulige fugle kan ses og opleves. Energien er god og atmosfæren får en helt ned i et sundt gear.
På den ene side af huset ligger egen lille sø – på den anden side ligger stien der fører direkte ned til Kattegat/ Ålborg bugt der ligger bare ca. 400 meter væk. Hele herligheden er omgivet af skoven. En alsidig natur, som er skøn for både mennesker og dyr. Vejen er en lukket vej uden gennemkørende trafik. Her er det vidunderligt at gå en tur med eller uden hunden, og bare nyde omgivelserne.
Ejendommen har en rigtig god indretning og rummer en super charmerende bolig på 101m2. Her ud over en rigtig god, og separat beliggende garage opført i 2006 med elport, den er på 42m2 stor og anvendes til bil, et rum til opbevaring af div og her er indrettet et hyggeligt gæsteværelse med soveplads.
Huset er oprindeligt opført i 1976, og er siden vedligeholdt og moderniseret, så det rummer en dejlig og nutidig bolig. Her er en stor hyggelig stue, med kig til haven, et rigtig dejligt lyst køkken alrum, 2 gode værelser, et badeværelse med spa, entre m.v. bygningerne danner en dejlig gårdhave-stemning som er udnyttet, så her er masser af hyggelige kroge og muligheder udendørs. Her kan man vælge sted efter solens gang på himlen.
Haven er en naturgrund med skønne buske og træer m.v. Her er et stort flisebelagt terrasseareal der er superindbydende. Her er velholdt og passet på – og lige til at nyde for en ny ejer.
En både god og velfungerende ejendom beliggende i smukke Mariagerfjord nær Øster Hurup, lige øst for Hadsund, og med gode trafikale forhold. 55 km til Aalborg og 50 km til Randers. Så det er let at komme hertil, men man er alligevel ude i frie og skønne omgivelser. En dejlig kontrast til et aktivt arbejdsliv.