Af Klaus Hansen
Oplagt til førstegangskøbere, den lille familie eller som udlejningsejendom!
Midt på hovedgaden i hyggelige Simested finder vi denne velindrettede bolig med god udnyttelse af kvadratmeterne.
Ejendommen er beliggende i Simested, som er omkranset af den skønneste natur. Her er der fantastiske muligheder for lange smukke gåture i Hverrestrup Bakker eller udforende cykelture i kuperet terræn. Området byder også på noget af det bedste fiskevand i Simested Å, som bugter sig gennem landskabet. Et smukt område for naturelskere.
Se pris og flere billeder… KLIK HER
Herligheden er beliggende med ca. 3,5 km. ind til Aalestrup, som har både kommuneskole og realskole, børnehaver og alt dagligvareindkøb, specialbutikker mv..
Huset er oprindelig opført tilbage i 1920, men ikke meget er tilbage fra dengang. Huset er løbende renoveret og moderniseret og den forhenværende ejer har gjort meget ved boligen så den i dag er let at holde. Bl.a. er vinduer i plast og taget stål.
Ejendommen er desuden separatkloakeret og du skal ikke bekymre dig om havearbejde eller græsslåning – blot holde fri, når du har fri!
Indretning:
Træder vi ind af “dagligdagsindgangen” på bagsiden af huset, så kan man hurtigt stille skoene i det lille bryggers/baggang og indkøbsposerne i køkkenet på venstre hånd. Lige frem finder vi huset badeværelse med vaskefaciliteter, bruseniche og gulvvarme.
Køkkenet rummer fin plads til spisebord og har godt med skabs- og bordplads. Fra køkkenet kommer man ind i spisestuen, som med fordel kan bruges som både spise- og dagligstue. Videre er der adgang til gæsteentréen som giver adgang til et godt værelse samt trappen til 1. sal.
1. salen er totalrenoveret i 2003 og er indrettet med soveværelse på venstre side og tv-/opholdsstue til højre. Har man behov for et ekstra værelse kan stuen let laves om til et ekstra værelse.
Til huset hører derudover et skur på ca. 10 kvm. (2003), til havemøbler, cykler og olietank.
Lyder ejendommen som noget for dig? Så bestil en fremvisning på tlf. 98 51 12 01!