Lørdag formiddag måtte politiet ud til Sønder Onsild. Her var en personbil med påhængsvogn og en motorcykel ramlet sammen i et kryds.
– En 50-årig mand fra Hobro kom kørende af Tinderupvej mod syd og skal svinge til venstre i et kryds. Her overser han en motorcykel, oplyser Mikkel Mitchell, politikommissær hos Nordjyllands Politi og uddyber:
– Motorcyklisten, der var en 26-årig mand fra Jerslev, kom heldigvis ikke til skade ved uheldet, der ellers kunne være gået langt værre.
Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, men de slap begge fra uheldet uden personskader.
Læs også: