Undervandsrugby talenter fra Jarl Arden dominerer det danske U21-landshold

23. oktober 2018

.Af Klaus Hansen 5 ud af de 15 udtagne spillere kommer fra IF Jarl Arden, hvor deres undervandsrugby karriere startede for 3 år siden. De er unge, de er friske, de er ambitiøse og så spiller de i Jarl Arden UV-rugby. Det er den korte og præcise betegnelse om de 5 spillere Victor Doré (17),…

.
Af Klaus Hansen

5 ud af de 15 udtagne spillere kommer fra IF Jarl Arden, hvor deres undervandsrugby karriere startede for 3 år siden.

De er unge, de er friske, de er ambitiøse og så spiller de i Jarl Arden UV-rugby. Det er den korte og præcise betegnelse om de 5 spillere Victor Doré (17), Lucas Pedersen(17), Karl Primdahl(17), Emil Christensen (20) og Oliver Skjoldborg(17), som sammen med 10 andre unge gæve gutter, skal repræsentere Danmark til det forestående VM for U21 i Oberhausen, Tyskland d. 14.-18. november.

Sammen spiller de til daglig undervandsrugby i Arden og Hadsund, hvor de for 3 år siden startede deres karriere som undervandsrugbyspillere.

Alle 5 har de det tilfælles, at de tidligere enten har svømmet på eliteplan, eller dyrket dykning. Disse grundlæggende egenskaber som svømning og dykning indebærer, har været en stor andel i, at alle 5 drenge nu er nået så langt i undervandsrugby miljøet.

Lucas Pedersen er stolt over sin udtagelse til landsholdet, og fortæller Fjordavisen følgende: ” Det er anden gang jeg bliver udtaget på U21 landsholdet, men første gang jeg skal deltage i et VM. Faktisk er det det aller første VM for U21 nogensinde, og det er en kæmpe ære at være en del af.”

Også Emil Christensen ser frem til det kommende verdensmesterskab, og på trods af sin unge alder er han dog relativt erfaren inden for U21-slutrunder.

Emil udtaler: “Det er min 6. gang jeg er med U21 landsholdet, og pga. min alder bliver det dermed også den sidste. Det er det absolutte højdepunkt i min karriere, at skulle repræsentere Danmark ved et U21-verdensmesterskab, og jeg kan derfor ikke slutte min U21-karriere af på en bedre måde.”

Emil Christensen er allerede nu begyndt at snuse til A-landsholdet, hvor han har deltaget i flere træninger og træningskampe.

” Jeg håber at jeg efter min U21-landsholdskarriere kan begynde at snuse mere og mere til A-landsholdet. Jeg er dog klar over, at konkurrencen er endnu hårdere og det kræver dedikation og hård træning. Det er dog to ting, som jeg er klar til at ofre for at blive en del af de bedste i Danmark.”

De 5 unge Jarl arden spillere er alle blevet trænet af de 3 Arden-spillere: Mads Jakobsen, Andreas Wielandt og Jacob Nedergaard, som nu slår deres folder på A-landsholdet. Andreas Wielandt udtaler til Fjordavisen:

“Jeg er så mega stolt over, at vi har 5 spillere på U21 landsholdet! Vi har i mange år fokuseret på talentudvikling, og det er sjovt at se de her 12-13 årige drenge vokse, og blive til lovende U21 landsholdsspillere her 4-5 år efter. Både Jacob, Mads og jeg selv har spillet mange år på U21 landsholdet, og det har helt sikkert været med til at forme os, som de undervandsrugbyspillere vi er i dag. Derfor er jeg spændt på at se, hvor langt de her fem knægte kan komme, og hvilket Jarl Arden hold vi sammen kommer til at skabe i fremtiden.”

Med 5 spillere fra Jarl Arden udgør de dermed 33% af det danske U21 Landshold, og Jarl Arden er dermed det hold med flest U21 landsholdspillere i Danmark.

Faktisk var der 6 spillere i bruttotruppen, men unge Martin Pedersen på 15 år, blev desværre sorteret fra til sidst, i kampen om de eftertragtede pladser.

Træner Mads Jakobsen fortæller følgende om dette: “Martin skal nok få sin chance. Han er kun 15 år, og hvis han fortsætter sin udvikling i samme grad som han har gjort de sidste par år, skal vi nok få ham at se på U21 landsholdet i den nærmeste fremtid.”.

De 5 Jarl Arden spillere har 2 landsholdssamlinger inden de midt i november drager mod Oberhausen. Der vil være løbende opdateringer om hvordan de klarer sig på facebooksiden: “Jarl Arden UWR”.

Arden og omegn

Se flere artikler