Mariagerfjord og omegn

Ungdomspolitikere kommer til Hobro

.De politiske ungdomsforeninger i Mariagerfjord Kommune er gået sammen om at arrangere en tværpolitisk paneldebat torsdag d. 16. maj kl. 19.00 på Mariagerfjord Gymnasium. Her vil både Liberal Alliances Ungdom, Venstres Ungdom, Dansk Folkepartis Ungdom, Konservativ Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Radikal Ungdom og Socialistisk UngdomsFront møde op. Det glæder mig at vi som politiske aktive […]

Ungdomspolitikere kommer til Hobro
10. maj 2013
Af Redaktion

.
De politiske ungdomsforeninger i Mariagerfjord Kommune er gået sammen om at arrangere en tværpolitisk paneldebat torsdag d. 16. maj kl. 19.00 på Mariagerfjord Gymnasium.

Her vil både Liberal Alliances Ungdom, Venstres Ungdom, Dansk Folkepartis Ungdom, Konservativ Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Radikal Ungdom og Socialistisk UngdomsFront møde op.

Det glæder mig at vi som politiske aktive unge i Mariagerfjord Kommune kan få stablet dette arrangement på benene. Vi har brug for, at flere unge tager stilling i vores samfund og engagerer sig, siger Filip Kaas, formand for Mariagerfjord KU, der er en af hovedarrangørerne bag arrangementet, sammen med Katrine Evelyn Jensen, formand for DSU Mariagerfjord.

Debatten er første tværpolitiske tiltag blandt de unge, der håber, at det kan skabe grobund for en øget ungdomspolitisk aktivitet blandt kommunens unge.

Vi håber, at det kan være en begyndelse på en øget ungdomspolitisk debat blandt de unge i kommunen og vil være noget, der også får betydning for efterårets kommunalvalg, siger Katrine Evelyn Jensen.

De unge politikere, man har fået til at deltage, har alle en ledelsesrolle i deres organisation på landsplan og skal bl.a. debattere ud fra fire hovedemner: lighed/ulighed – skadeligt eller noget at råbe hurra for i samfundet? ; EU bør man elske eller hade unionen? ; Kongehuset opbyggende og samlende for Danmark eller undergravende for demokratiet? og Uddannelsespolitik skal vi have højere, lavere eller helt afskaffe SUen?

Debatten afholdes torsdag d. 16. maj kl. 19.00 på Mariagerfjord Gymnasium hvor alle, uanset alder og politisk tilhørsforhold er meget velkomne. Arrangementet er gratis, og der vil desuden være mulighed for at købe drikkevarer og lidt at spise. Vi håber på at se rigtig mange varmt velkommen d. 16. maj! siger formanden for henholdsvis Mariagerfjord KU og DSU Mariagerfjord.

Nyt forsyningsselskab i Mariagerfjord Kommune fra januar

Læs også: Nyt forsyningsselskab i Mariagerfjord Kommune fra januar

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Nyt forsyningsselskab i Mariagerfjord Kommune fra januar

Læs også: Nyt forsyningsselskab i Mariagerfjord Kommune fra januar