Af Lone K. Hansen
Når fredagens skoledag er slut, og weekenden begynder. Tager en gruppe unge til Mariagerfjord Ungdomsskoles smedehold, hvor de unge prøver kræfter med det traditionelle smedehåndværk.
Der er gang i smedjen, og rumtemperaturen viser 25 grader. Klonk, klonk, klonk En hammer banker taktvis imod det rødglødende jern som planmæssigt ændrer form. Bag hammeren gemmer der sig ikke en smed, men en ung fra Mariagerfjord, som har tilmeldt sig Ungdomsskolens udsolgte Smedjehold. Jernet som er under hammeren, er i dag et søm og rundt omkring ses tidligere søm, som nu er blevet til oplukkere og halssmykker.
Søren Hammer fra Mariagerfjord Ungdomsskole er ansvarlig for Smedjen i Hobro. Han arbejder til dagligt med det traditionelle smedehåndværk, og er desuden også medlem af Den Gamle Bys Smedelaug. Det er altid en fornøjelse at arbejde med unge i smedjen, og det er utroligt givende, at se de unges fascination overfor smedefaget. fortæller Søren Hammer med et stort smil på læben. Han fortæller også, at det ikke blot er søm, som de unge arbejder med i smedjen. Vi har også arbejdet med knivsmedning, og de unge er ydermere blevet introduceret for hærdning og anløbning af stål..
Smedeholdet handler dog ikke kun om at de unge får genskab til smedehåndværket fortæller vice-ungdomsskoleinspektør Jens Amtoft. Vi bestræber os altid på at ramme ned i det der interesserer de unge, og det har også været tilfældet med vores smedehold, hvor alle pladser hurtigt blev taget. Derudover er det også vores opgave at favne bredt, og med vores smedehold udvider vi vores målgruppe, og vi får også mulighed for at interagere med unge vi måske ikke normalt ser til vores øvrige tilbud, og de to ting sammen gør vi har skabt en succes.
Selvom smedeholdet er udsolgt, har Mariagerfjord Ungdomsskole en lang række af andre spænende aktiviteter. Er du interesseret i Ungdomsskolens næste aktivitet? Så kan alle deres aktiviteter ses på www.mariagerfjordungdomsskole.dk