Unge vil hellere være ægte end perfekte med AI, viser samtaler på Ungdommens Folkemøde

Kunstig intelligens fylder mere og mere i hverdagen – også i klasselokaler, ungdomsuddannelser og i unges digitale liv her i lokalområdet. Men et nyt indblik fra Dataetisk Råd peger på, at billedet af unges AI-brug ofte bliver for sort-hvidt i den offentlige debat.

På Ungdommens Folkemøde 2025 har Dataetisk Råd haft dialoger med over 500 unge, og her beskriver deltagerne AI som et nyttigt værktøj – men langt fra en erstatning for egen indsats og ansvar. Tværtimod går et hensyn igen: Unge vil fremstå som sig selv og kunne stå inde for det, de afleverer, siger og deler.

Samtidig understreger Dataetisk Råd, at deltagerne var unge, der allerede er politisk og samfundsmæssigt engagerede, og derfor kan indsigterne ikke generaliseres til alle unge. Rådet fremhæver dog, at samtalerne giver et værdifuldt indblik i, hvordan en stor gruppe reflekterede unge navigerer i en AI-præget hverdag.

Dataetisk Råd: Teknologien er en hjælp – ikke en “doven udvej”

Ifølge Dataetisk Råd ser de unge AI som støtte, men de er også optagede af at bevare deres personlige stemme og undgå, at AI bliver en genvej, der udhuler ansvar og ægthed.

”De unge, vi talte med på Ungdommens Folkemøde, er engagerede og reflekterede – og det præger også deres syn på AI. De ser teknologien som en hjælp, men insisterer samtidig på at bevare deres egen stemme, blive set som mennesker og undgå, at AI bruges som en doven udvej. Det er ikke nødvendigvis repræsentativt for alle unge, men det bidrager med vigtige nuancer til forståelsen af unges brug af AI,” siger Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.

AI i skolen: Hjælp til at komme i gang – men ansvar følger med

I skolen fortæller mange unge ifølge rådet, at de bruger AI til at komme i gang, skabe overblik eller få forklaret opgaver. Men de lægger samtidig vægt på selv at formulere indholdet og kunne stå på mål for det, de afleverer.

Flere giver udtryk for, at det føles forkert – eller direkte som snyd – hvis AI overtager for meget af arbejdet.

Dataetisk Råd peger også på en udfordring: Usikkerhed om regler og grænser gør, at nogle unge enten fravælger AI helt eller bruger teknologien i det skjulte, fordi de ikke ved, hvad der er tilladt. Det kan udfordre åbenhed og tillid i undervisningen og peger ifølge rådet på behovet for klarere fælles rammer.

Pejlemærker fra dialogerne: Sådan bruger de unge AI

Dataetisk Råd understreger, at tallene bygger på afstemninger og dialoger brugt som samtalestartere, og at de skal læses som pejlemærker i en kvalitativ undersøgelse – ikke som repræsentative målinger.

Alligevel tegner der sig et tydeligt mønster:

• Omkring 60 % bruger AI-værktøjer til at generere idéer eller få forklaret opgaver, men insisterer på selv at formulere og eje skolearbejdet.
• Knap 6 % angiver, at de bruger AI til at lave hele skoleopgaver.
• 17 % lader AI lave et udkast, som de bagefter selv tilpasser.
• Cirka 12 % bruger slet ikke AI i skolearbejdet – typisk for at undgå snyd eller være sikre på egen faglig kunnen.

Klar modstand mod AI i karaktergivning

Når det gælder lærernes brug af AI, er de unge ifølge Dataetisk Råd meget tydelige: Vurdering og karaktergivning bør fortsat være en menneskelig opgave.

Omkring 90 % mener, at lærere ikke bør bruge AI til at give karakterer eller feedback uden menneskelig vurdering. Kun 7 % ser AI som en mulig del af bedømmelsen, og da kun som et supplement. Her fylder fairness, gennemsigtighed og tillid meget.

I nære relationer: Autenticitet før perfektion

Uden for skolen er grænserne endnu skarpere, når det handler om nære relationer. Her accepterer mange unge AI som støtte i svære situationer – for eksempel til at finde de rette ord – men kun hvis intentionen er ærlig, og afsenderen stadig er tydelig.

Ifølge Dataetisk Råd er frygten for mange unge ikke teknologien i sig selv, men at AI bliver brugt til at fremstå bedre, klogere eller mere poleret, end man er.

Et mere nuanceret billede af unges AI-brug

Samlet set peger samtalerne på, at forestillingen om unges ukritiske brug af AI er for unuanceret – i hvert fald blandt de unge, der deltog i Ungdommens Folkemøde 2025. Her fylder refleksioner om ansvar, fairness, autenticitet og gennemsigtighed meget, både i skolen og i livet udenfor.