Nyheder
US Car besøger Hadsund
.US Car Camp i Fruerlundsparken kører for fuld udblæsning i denne uge, og siden starten i 2009 har dette træf vokset sig så stort, at det kun overgås af et enkelt andet træf i Danmark. Over 1.000 US Cars har meldt deres ankomst til Fruerlundsparken og hovedparten af disse skal gennem Hadsund for at nå […]
.
US Car Camp i Fruerlundsparken kører for fuld udblæsning i denne uge, og siden starten i 2009 har dette træf vokset sig så stort, at det kun overgås af et enkelt andet træf i Danmark. Over 1.000 US Cars har meldt deres ankomst til Fruerlundsparken og hovedparten af disse skal gennem Hadsund for at nå til Øster Hurup, så der bliver god mulighed for at høre og nyde synet af bilerne både op til, under og efter træffet.
En gammel tradition har været cruise omkring fjorden med kort Pitt-stop i Hadsund, men for et par år siden aftalte vi en udvidelse af Pitt Stop´et således at bilerne bliver i Hadsund længere tid end blot et stop, siger Jan Vestergaard, aktivitetsansvarlig for Hadsund Handel, og vi har så suppleret besøget med musik og US stemning i byen.
Det er på torsdag den 28. juli man skal søge mod byen hvis man vil have denne oplevelser med, og de første biler forventes at ankomme ca. kl. 11, hvor de så returnerer mod Øster Hurup igen mellem kl. 14 og 15. Sidste år deltog 160 biler i cruise og det lykkedes at få 115 af dem parkeret i Storegade og på Torvet. De stod rigtig meget tæt i gaden, og de sidste måtte lines op på sideveje og P-pladser i byen.
På Torvet er opstillet scene til Ramblin Bandits som er 3 gutter der spiller autentisk Rockabilly og Rock ‘n Roll fra dengang farfar var dreng. De går på scenen kl. 13.00 og vi kan nyde deres musik i en times tid, hvorefter de også skal videre til US Car træffet i Fruerlundsparken.
Naturligvis er der mulighed for at købe fadøl på Torvet, ligesom alle spisestederne disker op med gode US tilbud. Og Hadsund Handels medlemsbutikker supplerer stemningen ved, at medarbejderne alle i dagens anledning er iført ægte Stetson Cowboy hat, samt det obligatoriske tørklæde som hører en ægte Cowboy til.