Familie

Vågetjenesten Mariagerfjord på lærerig tur til Aalborg

Mariagerfjord Kommunes frivillige i Ældresagens vågetjeneste tog den 27. februar på en fagligt inspirerende tur til Aalborg. 13 engagerede deltagere besøgte Aalborg Universitetshospitals kapel og Krematoriet ved Østre Kirkegård i Vejgård, hvor de fik en dybdegående indsigt i arbejdet med at tage værdig afsked med afdøde.

Vågetjenesten Mariagerfjord på lærerig tur til Aalborg
Foto: Ældresagens vågetjeneste
Af Dinny Eriksen 2. marts 2025

Mariagerfjord Kommunes frivillige i Ældresagens vågetjeneste tog den 27. februar på en fagligt inspirerende tur til Aalborg. 13 engagerede deltagere besøgte Aalborg Universitetshospitals kapel og Krematoriet ved Østre Kirkegård i Vejgård, hvor de fik en dybdegående indsigt i arbejdet med at tage værdig afsked med afdøde.

På kapellet fortalte personalet om de forskellige processer i forbindelse med en borgeres sidste rejse, mens besøget i krematoriet bød på en teknisk og etisk forklaring af kremationsprocessen. Begge steder blev vågetjenestens deltagere mødt af stor professionalisme og en tydelig omsorgsfuld tilgang til arbejdet.

Hygge og nyt tøj fra Sparekassen Danmark Fonden

Efter de tankevækkende rundvisninger blev turen afsluttet med en hyggelig frokost på Cafe Frederiksberg i Vejgård. Her fik deltagerne også mulighed for at prøve lidt nyt tøj, da vågetjenesten for nylig har modtaget en donation fra Sparekassen Danmark Fonden til indkøb af trøjer og veste.

Vaagetjensten

Vågetjenesten i Mariagerfjord består af frivillige, der yder medmenneskelig støtte til døende, så ingen behøver at forlade livet alene. Turen til Aalborg var derfor ikke blot en lærerig oplevelse, men også en vigtig påmindelse om det store og betydningsfulde arbejde, som vågetjenestens frivillige udfører i lokalsamfundet.

Psykiatrifonden slår alarm: Giv børn og unge ret til behandling under udredning

Læs også: Psykiatrifonden slår alarm: Giv børn og unge ret til behandling under udredning

Stor fornyelse i Hadsund Dyrehave

Læs også: Stor fornyelse i Hadsund Dyrehave

Tilmeld dig vores nyhedsbrev