Nyheder

Vær med til Mosens Dag på Lille Vildmosecentret

Flåning af kronhjort og fasaner

Vær med til Mosens Dag på Lille Vildmosecentret
Af Redaktion 27. august 2015

.
Snart nærmer tiden sig, hvor vi igen fejrer Mosens Dag på Lille Vildmosecentret og igen i år vil gårdspladsen forvandles til en markedsplads med forskellige boder.
Her kan de besøgende købe bl.a. lækkert bagværk, friskpresset juice, nyslynget honning og smukt kunsthåndværk. Der vil også være en masse lækre smagsprøver på de mange spændende drikke- og madvarer.
På den gamle Vildmosegaard og i selve centret vil der også være udstillere, som viser deres ting frem for de besøgende. I år kommer det til at foregå søndag den 6. september og som de foregående år vil der være gratis entré til Lille Vildmosecentret, sponsoreret af Spar Nord og Vildmoseforeningen sponsorerer gratis togkørsel hele dagen. For at få billet til toget skal man lige forbi centrets reception.

På dagen er det muligt at opleve og deltage i forskellige aktiviteter. Kl. 10.30 kan man f.eks. opleve flåning af et krondyr, hvor centrets naturvejleder vil flå et krondyr imens der fortælles om processen og regulering af krondyr i Tofte Skov og Høstemark Skov. Når vi har flået dyret vil der naturligvis være smagsprøver på det lækre kød, garanterer centrets naturvejleder Jakob Konnerup. Har man fået mod på selv at få fingere beskidte kan man kl. 12.00 være med til at flå og grille fasaner over bål og efterfølgende smage på det lækre kød.

Levende musik og hesteopvisning
Imens maverne og ganerne bliver forkælet skal ørene også have noget dejligt at lytte til og til dette formål kommer der tre dygtige musikere og spiller noget dejligt musik på markedspladsen ved spiseteltet fra kl. 13.00. For at slutte en god dag af kommer Heklas Opvisningshold kl. 14.00 og viser en flot kvadrilleopvisning på deres heste på græsplænen ved centret.

Information:
Dato: 6. september 2015
Start: 10.00
Slut: 16.00
Pris: Arrangementet og togkørsel er gratis på dagen.

Boligkøbere i lokalområdet foretrækker stadig fastforrentede lån trods nye tendenser

Læs også: Boligkøbere i lokalområdet foretrækker stadig fastforrentede lån trods nye tendenser

Tag på tur til Fortidsmindedage 2025

Læs også: Tag på tur til Fortidsmindedage 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev