Alarm 112

Vær opmærksom i lokalområdet! Tricktyve har slået til 2 gange i Hobro

Himmerlands Politi opfordrer til øget opmærksomhed efter to lignende tyverier i lokale dagligvarebutikker

Vær opmærksom i lokalområdet! Tricktyve har slået til 2 gange i Hobro
Foto: Wicki Oppendieck
Af Dinny Eriksen 22. maj 2025

To borgere i Hobro blev i går, onsdag den 21. maj, udsat for tricktyveri, mens de handlede i to forskellige dagligvarebutikker. Ifølge Himmerlands Politi fandt begge tyverier sted inden for blot en halv time – og med en enslydende fremgangsmåde.

Udnyttede et øjebliks uopmærksomhed

Det første tyveri fandt sted klokken 11.48 i Netto på Banegaardsvej. Her blev en kunde frarøvet sine ejendele direkte fra indkøbsvognen. Omkring en halv time senere, klokken 12.21, blev endnu en kunde udsat for samme type tyveri i Rema 1000 på Brogade.

”I begge situationer er borgerne blevet afledt af én person, mens en medgerningsmand har stjålet personlige ejendele som f.eks. tasker som har lagt i indkøbsvognen,” fortæller politikommissær Lars Rosenvinge og tilføjer:
”Vi har en mistanke og nogle spor, men har endnu ikke anholdt nogen. Har du oplysninger om episoderne, hører vi meget gerne fra dig på tlf. 114.”

Brand på Smedevej i Hobro: Hurtig indsats forhindrede større ulykke

Læs også: Brand på Smedevej i Hobro: Hurtig indsats forhindrede større ulykke

Pas på dine ejendele under indkøbsturen

Politiet i Himmerland opfordrer nu alle borgere i Hobro og omegn til at være ekstra opmærksomme, når de handler i byens butikker.

”Vi opfordre til at være ekstra påpasselig og opmærksom når man er ude for at handle,” lyder det fra politikommissær Lars Rosenvinge.

Tricktyverier som disse sker ofte hurtigt og uden, at offeret opdager det i situationen. En simpel afledning, som en forespørgsel om hjælp eller spørgsmål, kan være nok til at give en medgerningsmand mulighed for at tømme en indkøbsvogn eller en taske.

Signalement offentliggjort

Politiet har offentliggjort et signalement af en af de mistænkte i sagen. Den formodede gerningsmand beskrives som:

  • Mand
  • Ca. 40-50 år gammel
  • 170-180 cm høj
  • Lys i huden
  • Kort hår
  • Iført lys cowboyjakke, hvid t-shirt, mørke bukser og sneakers

Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Netto på Banegaardsvej eller Rema 1000 på Brogade i Hobro onsdag formiddag, eller hvis du genkender manden fra signalementet, opfordres du til at kontakte politiet på telefon 114.

Politiet arbejder fortsat med at identificere gerningspersonerne og håber på hjælp fra offentligheden til at opklare sagerne.

Traktortyveri i Hobro: Ford 4000 veterantraktor forsvundet fra landejendom

Læs også: Traktortyveri i Hobro: Ford 4000 veterantraktor forsvundet fra landejendom

Falske bankebude på spil igen i Mariagerfjord Kommune

Læs også: Falske bankebude på spil igen i Mariagerfjord Kommune

Tilmeld dig vores nyhedsbrev