.
Af Klaus Hansen
For på den ene side har DBU brug for adgangen til fodboldspillernes økonomiske brandværdi, for det varetager DBUs interesse og formål; nemlig at udvikle boldspils-unionen fremadrettet. På den anden side af fodboldhegnet har vi spillerne, som er nødt til at kapitalisere på deres karriere, så længe det er dem muligt.
Og uden for fodboldshegnet står fans, tilskuere og sponsorerne, som alle bidrager økonomisk til fodboldsporten.
Konflikten kan tegnes meget sort/hvidt op; striden om spillernes muligheder for at indgå personlige sponsoraftaler i forhold til hvornår dette er i strid med DBU, eller med andre ord: økonomiske interessekonflikt i dansk elitefodbold.
Men der ses et problem fra et økonomisk sportsmanagement perspektiv, og det er fagforeningstankegang i elitesport som til tider bremser for den udvikling der ses i sportindustrien. Tager man de lyserøde briller på, er det måske et godt udgangspunkt. for der er områder i elitesporten som bliver nødt til at møde den udvikling som ses på markedet især fremadrettet når vi snakker om talentudvikling. For de unge vil befinde og indordne sig under andre omstændigheder end det nuværende landshold, så måske er konflikten mere en nødvendighed til de fremtidige elitetalenter i Danmark.
Ændringer i sportsverdens økonomiske kommercielle landskab
For sportsverden har forandret sig især i de økonomiske kommercielle indtægter som er vokset kraftigt i de seneste år, ved at der er kommet flere penge ind i fodboldsporten.
De store ændringer i sporten som har en økonomisk betydning, er at professionelle sportsatleter rundt om i verden i større grad har en branding profil som enkelte eliteperson. Som betyder at de har en egenkapital, som tiltrækker sponsorer. Idet de tiltrækker fans indenfor selve sporten, men har også en idol-status som tiltrækker følgere og fans udenfor sporten.
For tiltrækningen af fans og følgere vokser stødt i sportsverden. Og fansenes krav har ændret sig, selv danskerne medievaner har ændret sig drastisk over de sidste 7 år. Vi er blevet digitale og vi vælger selv hvad og hvornår vi vil . Og det er ikke meget anderledes for sports fans der vil se kampene live og on the go, hvor brugervenligheden er i fokus.
Foruden ses der et voksende ønske, om at følge eller få et indblik i sport udøvernes liv, bag om scene og flere amerikanske sportsstjerner er begyndt at give deres fans bag om scene indsigt og til tider i deres privat liv. Sportsstjernerne er i dag ikke anonyme, deres person spiller en rolle i dagens sportsverden. Nikes kampagne med Colin Kaepernick, er et godt eksempel på, hvordan sportsbrands i dag benytter stærke sportsprofiler og Kaepernick knæ-handling i NFL, fortæller hvordan sportsatleter i dag ikke er anonyme. Om man bryder sig om sportsatleter udøver statement, betyder ikke meget for Nike salget steg med 31% få dage efter, efterfulgt af en global mediestorm.
Hybrid sportsbranding
Fra et sportsmanagement perspektiv er det med håb om, at spillerne og DBU kan implementere en hybrid branding. Hvor den personlige sport branding fungere som en hybrid, der facilitere brandingforholdet mellem den personlige, sportsmærkeprodukt og til foreningen, der understreger en god retur of Investment for alle involverede partner, idet sportsbrandingen udføres på et godt strategisk grundlag.
For at opnår en hybrid branding proces, kræver det at partnerne tænker strategisk og trækker nye værktøjer ind i deres management, hvor der skabes muligheder for alle partner, fremfor at stå med hver sin interesse. Men stiller spørgsmålene; hvordan kan vi fremadrettet sikre et god ROI når det kommer til de kommercielle forhold? Og kan vi udarbejde en strategisk plan som gør det muligt at ændre forholdene på det taktiske og operationelle plan løbene?
En bæredygtig fremtid for elitesport
Kun tiden vil fortælle udfaldet af konflikten, men der er nok mange andre danskere der ønsker at partnerne tænker ud af boksen og ser tingene fra nye vinkler, som også vil gavne de kommende generationer i dansk elitesport med et stærkt økonomisk fundament.
