van Godt kunst med farver i påsken

11. april 2014

.Af Helle Schiønning Landsbylivet i Skelund er farverigt, præcis som kunsten hos Galleri van Godt, Mølbakvej 56, Skelund. Det lille hyggelige galleri åbner ny udstilling i påsken. Som tidligere år inviterer van Godt gæstekunstnere indenfor til påsken og i år er der besøg af Lone Hagedorn fra Aalborg med farverige glasmasker, Ditte Odderskov ligeledes fra…

.
Af Helle Schiønning

Landsbylivet i Skelund er farverigt, præcis som kunsten hos Galleri van Godt, Mølbakvej 56, Skelund.
Det lille hyggelige galleri åbner ny udstilling i påsken.

Som tidligere år inviterer van Godt gæstekunstnere indenfor til påsken og i år er der besøg af Lone Hagedorn fra Aalborg med farverige glasmasker, Ditte Odderskov ligeledes fra Aalborg, med fantasifulde skulpturer og malerier og en lokal kunstner, Helle Routhe fra Arden udstiller helt unikke portrætter fremstillet af papir.
Husets egen kunstner Kathrine van Godt har også haft gang i penslerne til nye malerier og de små lykkegrise. Kathrine vil i løbet af de to dage også vise nogle af de teknikker hun arbejder med på lærredet, samt fortælle om hendes kunstskole, som henvender sig både til børn og voksne.

Erhvervsdirektør Torben Ladefoged åbner udstillingen, og herefter vil huset van Godt gerne byde velkommen til alle venner, familie, udstillere, kollegaer, kursister, billedskoleelever og deres forældre, gamle som nye naboer, samarbejdspartnere samt alle jer andre som er med til at billedkunsten får farver hos van Godt.