Af Lone K. Hansen
Fredag 10. september indvies vandreruten, som bugter sig igennem det historiske landskab ved Hohøj, Alstrup Krat og Mariager
5. årgang fra Mariager Skole vil gå gennem fortidsminder og bøgeskov til Hohøj, Danmarks største gravhøj fra bronzealderen.
Her vil de lave historiske aktiviteter, inden udvalgsformand Jørgen Hammer Sørensen og Jane Grøn officielt indvier ruten kl. 11 ved at klippe snoren til ruten ved Hohøj.
Program for indvielse
-Kl. 8.15-9.30: 5. årgang fra Mariager Skole vandrer til Hohøj med mundtlig formidling undervejs.
-Kl. 9.30-11:00: Skoleeleverne bager brød, brænder trækul og skyder med bue og pil ved Hohøj.
-Kl. 11-12:00: Snoren klippes og eleverne indvier vandreruten.
Stærkt lokalt samarbejde
Vandreruten er etableret ved et stærkt lokalt samarbejde med lodsejere, som stiller deres jord til rådighed, så alle får mulighed for at trave i oldtidens naturskønne fodspor.
Ruten er et led i indsatsen for at gøre kommunens naturområder tilgængelige for alle, øge sundheden med en god travetur og trække flere turister til fjordkommunen.