Alarm 112

Varebil endte i grøften

Redaktion
Af Redaktion 6. november 2020

Af Carina Kondrup

Nordjyllands Politi blev i går d. 5. november kl. 23.50 tilkaldt til et færdselsuheld på Alsvej mellem Visborg og Als.

Her havde en lokal 29-årig mand mistet herredømmet over sin varebil og var kørt i grøften. Det skete ikke personskade ved uheldet, kun mindre materiel skade på varebilen.

Nordjyllands Politi kunne oplyse, at der på grund af mistanke, er udtaget både spiritusprøve og narkoprøver på den 29-årige og man afventer nu resultatet af disse.