Hadsund og omegn

Veddum IF er klar til en ny sæson

Lørdag den 1. februar slår Veddum IF døren op til en ny sæson. Der startes op med standerhejsning kl. 13.00.

Veddum IF er klar til en ny sæson
Veddum IF
17. januar 2025
Af Benedikte Jensen

Både nuværende og nye spillere er velkomne. Efterfølgende serveres der suppe i klubhuset. 

Klubben har i år på herresiden et hold i serie 4 samt et oldboyshold. På damesiden har klubben et hold i serie 1.

Kl. 15.00 er der generalforsamling med kaffe og kage. Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 24. januar og kan sendes til bestyrelse@veddumif.dk

Dameholdet har her over vinteren haft et hold tilmeldt indendørs. Her lykkedes det at vinde puljen, hvilket sikrede kvalifikation til regionsmesterskabet, som afvikles i Asaa lørdag den 18. januar. Her spiller de første kamp kl. 10.12

I weekenden 21. – 23. februar drager klubben på træningslejr i Øster Hurup. Her bliver der både plads til at arbejde på det fysiske og det sociale. 

Pædagog søges til Rabalderstræde i Område Øst

Læs også: Pædagog søges til Rabalderstræde i Område Øst

40 år på landevejen for Dava Foods

Læs også: 40 år på landevejen for Dava Foods

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler