Mariagerfjord og omegn
Velbesøgt erhvervsmøde i DS Arena
.Af Gitta Brix, Erhvervsrådgiver: De lokale erhvervsledere møde talstærkt op til et møde i DS Arena om køb og salg af virksomheder. Arrangørerne, erhvervskontorerne fra Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland, var yderst tilfredse med, at næsten 70 personer kom for at høre om, hvordan købere og sælgere kan finde hinanden, og om hvordan man finder frem […]
.
Af Gitta Brix, Erhvervsrådgiver:
De lokale erhvervsledere møde talstærkt op til et møde i DS Arena om køb og salg af virksomheder. Arrangørerne, erhvervskontorerne fra Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland, var yderst tilfredse med, at næsten 70 personer kom for at høre om, hvordan købere og sælgere kan finde hinanden, og om hvordan man finder frem til den rigtige pris på en virksomhed.
Det er ikke så enkelt endda at spå om en pris, men oplægsholderne Hans Houlind, Switz Netværk og Claus Bruun Rasmussen, Business Broker fik begge vist, at en lang række faktorer påvirker værdien af virksomheden og dermed prisen. Optimeres virksomheden, så stiger prisen, men det er ikke nødvendigvis dårligt for køber. Han får jo en stærkere og mere driftssikker virksomhed for pengene.
Der blev også tid til, at Niels Rohrberg, Himmerlands Udviklingsråd kunne slå et slag for Erhvervsstyrelsens projekt EjerskifteDanmark. Det er et landsdækkende projekt, som går ud på at skabe fokus på, at ejerskifte med fordel kan planlægges i god tid. EjerskifteDanmark er her i området et fælles projekt for de tre kommuner i Himmerland med Niels Rohrberg som tovholder og vejleder.
Yderligere oplysninger om arrangementet og om EjerskifteDanmark kan fås hos Niels Rohrberg, Himmerlands Udviklingsråd, tlf. 98622066 eller 40455995