Politik
Venstre og Mariann Nørgaard på gågaden
.En af de få ting vi danskere kan være helt sikre på i 2015 er, at der skal være folketingsvalg! Venstre Mariagerfjord er klar, og det markerer de lørdag d. 10. januar, hvor folketingskandidat Mariann Nørgaard vil være at finde på Store Torv i Hobro i tidsrummet 10-14. Jeg ser frem til igen at møde […]
.
En af de få ting vi danskere kan være helt sikre på i 2015 er, at der skal være folketingsvalg! Venstre Mariagerfjord er klar, og det markerer de lørdag d. 10. januar, hvor folketingskandidat Mariann Nørgaard vil være at finde på Store Torv i Hobro i tidsrummet 10-14.
Jeg ser frem til igen at møde borgerne i Hobro og fortælle Venstres bud på at sikre Danmark i fremtiden, udtaler folketingskandidat Mariann Nørgaard og fortsætter: Vi har helt konkrete bud på, hvordan fremtiden skal formes for Danmark. Det er derfor, Venstre går til valg under sloganet: Venstre for fremtiden.
Det kan ikke med sikkerhed siges, hvornår danskerne skal til stemmeurnerne. Eneste pejlemærke er, at det skal ske absolut senest d. 14. september 2015. Som bekendt udskrives valget traditionelt tre uger før, men allerede nu er alle partier i valgkampsstemning.
Således altså også Venstre Mariagerfjord som med folketingskandidat Mariann Nørgaard håber på også at være repræsenteret på Christiansborg i fremtiden. Lørdag d. 10. januar er der maksimalt 248 dage til valget, og Venstre Mariagerfjord ser frem til at lade sig repræsentere af Mariann Nørgaard.
Vi er meget glade for, Mariann har sagt ja til at blive kandidat i Mariagerfjord, hvor Mariann jo er født og opvokset, udtaler Pernille Roth, formand for Venstres kredsbestyrelse og fortsætter: I Mariann Nørgaard får Mariagerfjord et folketingsmedlem, der har alt det, Venstre ønsker og mener, der er brug for på Christiansborg. Hun har en lang erfaring i politik og ved siden af en markant erhvervserfaring. Dertil har Mariann ledererfaring fra kommunalpolitik, som betyder, hun kan begå sig både i det politiske system og blandt embedsmænd. Evner, som vi mener, er en mangelvare på Christiansborg.
Mariann Nørgaard er Venstre Mariagerfjords folketingskandidat siden 2013, efter nuværende folketingsmedlem Birgitte Josefsen ikke ønsker at genopstille. Mariann Nørgaard er født og opvokset i Øster Hurup, men flyttede siden til Aalborg, hvor hun har beskæftiget sig med ejendomshandel og efterfølgende uddannede sig til folkeskolelærer. De sidste 20 år har Mariann siddet i Aalborg Byråd og bl.a. i tre perioder været Rådmand og politisk ansvarlig for Forsyningsvirksomhederne og siden Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune.