Af Lone K. Hansen
Torsdag aften kl. 19.00 i Kulturhuset Veddum Sal, kan Veddum IF langt om længe åbne dørene op for Østhimmerlands bedste torsdagsspil.
Det er efterhånden halvandet års tid siden, at omstændighederne med Corona gjorde, at denne ugentlige begivenhed måtte sættes på stand-by.
Nu kan der endelig inviteres til banko og hygge igen.
Der afholdes banko hver torsdag, med mindre at det falder sammen med en stor helligdag som for eksempel juleaften. Der spilles 26 spil – først på rækken, dernæst på pladen fuld.
Veddum IF håber, at se mange af trofaste spillere igen og tager også gerne imod nye.