.
Pressemeddelelse:
Så er der snart mulighed for en stor musikalsk oplevelse på Klejtrup Musikefterskole.
Her gæster et af Danmarks dygtigste kor efterskolen og giver koncert.
Gennem sin 20-årige levetid har koret opnået stor anerkendelse i hele Europa og store dele af den øvrige verden, og Vocal Line kan desuden bryste sig af at have vundet en række, store internationale priser og indtager i dag en fornem position som forbillede for kor verden over.
Vocal Line tager udgangspunkt i den danske kortradition. Herfra har koret udviklet en stærkt personlig stil med elementer af pop, rock og jazz. Vocal Line formår som få andre at forene himmelstræbende, nordiske klange med personlighed og inderlighed.
Koret synger a capella dvs. uden ledsagelse af instrumenter.
De fleste kender nok koret fra Nytårsaften, hvor de igennem mange år sang os alle sammen ind i det nye år med sange som I Danmark er jeg født og Vær Velkommen Herrens år.
Ved koncerten på Klejtrup Musikefterskole er det dog hovedsagligt rytmisk musik, der er på repertoiret.
Se mere på efterskolens hjemmeside her