Nyheder
Veteranbanens nyeste medlem hedder Bamse Bo
AF Klaus Hansen Bamse Bo kommer fra en genbrugsforretning hos Folkekirkens Nødhjælp, hvor han sad og længtes efter et nyt hjem. I sidste uge flyttede han så ind på Mariager station og er nu blevet forfremmet til mascot for veteranbanen. Han har altid syntes, det er sjovt og hyggeligt at køre med gamle veterantog, og […]
AF Klaus Hansen
Bamse Bo kommer fra en genbrugsforretning hos Folkekirkens Nødhjælp, hvor han sad og længtes efter et nyt hjem. I sidste uge flyttede han så ind på Mariager station og er nu blevet forfremmet til mascot for veteranbanen.
Han har altid syntes, det er sjovt og hyggeligt at køre med gamle veterantog, og derfor inviterer han alle børn til veteranbanens årlige Bamse-dag, som holdes søndag den 4. september. Bamse Bo giver billetten og turen til børnene (til og med 11 år) med det gamle prustende damplokomotiv helt gratis.
Det eneste, børnene skal gøre, er at møde op på veteranbanestationen med en af deres bamser allerhelst deres yndlingsbamse; og huske at invitere en voksen med på togturen. Bamsen er adgangsbilletten for børnene.
Turen med det gamle damptog frem og tilbage mellem Mariager og Handest tager godt to timer, men der heldigvis er nok at se på undervejs. Der er også mulighed for at komme ud at stå på en af de åbne endeperroner på personvognene og nyde kulrøgen og høre dampslagene fra det gamle lokomotiv, der tøffer sig gennem det naturskønne landskab med flittig brug af dampfløjten.
Hele familien er naturligvis meget velkommen til at tage madkurven og eftermiddagskaffen med i veterantoget og nyde forfriskningerne undervejs det gør blot turen endnu hyggeligere.
Bamse Bo håber at få besøg af rigtig mange af sine fætre og kusiner på veteranbanen søndag den 4. september. Toget kører fra Mariager kl. 11.00 og 14.10, og turen frem og tilbage varer to timer med ca. 20 minutters ophold undervejs.
.