Biler og Fritid: Palle Sund
For tiden oplever vi flere falske alarmer, der skyldes, at flere af vores brugere er blevet væsentligt flittigere til at indrapportere hændelser på vejen.
Dette høje engagement blandt vores brugere er vi først og fremmest vældig beærede over, for jo flere, som bidrager til vores trafikfællesskab, jo større trafiksikkerhed.
Bagsiden af succesen er, at alt for mange brugere indberetter forkert, hvilket påvirker kvaliteten af alarmerne og i mange situationer er mere forstyrrende end understøttende.
Denne udfordring vil vi gerne komme i møde, men vi har brug for din hjælp.
Derfor giver vi dig en lille introduktion til, hvordan du indberetter korrekt, mens vores dygtige software-teknikere allerede er i fuld gang med at optimere systemet.
Der er særligt mange, som indberetter en fotovogn, selvom den ikke længere opholder sig på stedet. Så længe denne bliver bekræftet af brugere, fjerner vi ikke denne alarm. Derfor beder vi dig om følgende hjælp:
Tryk altid: Når du ser en fotovogn.
Tryk kun: Hvis du er 100% sikker på, at du har set fotovognen.
Tryk ikke: Når du får alarmen, men præcis i det øjeblik, du kører forbi fotovognen.
Tryk ikke: Ved en stærekasse.
Tryk ikke: Ved Fårvang da dette er et trafikkamera.
Sådan indberetter du korrekt med den røde knap
Der er særligt mange, som indberetter en bil i nødsporet, selvom den ikke længere opholder sig på stedet. Så længe denne bliver bekræftet af brugere, fjerner vi ikke denne alarm. Derfor beder vi dig om følgende hjælp:
Tryk altid: Når du ser noget på vejen, der kan være farligt så som en bil i nødspor eller en ulykke mv.
Tryk kun: Hvis du er 100% sikker på, at du har set noget farligt.
Tryk ikke: Når du får alarmen, men præcis i det øjeblik, du kører forbi hændelsen.
Vi arbejder på højtryk
Vi har allerede fået tilpasset en del af de falske alarmer i systemet.
Bl.a. er der optimeret på alarmen for bil i nødspor, men vi arbejder fortsat intensivt på at optimere alarmen for fotovogn, så vi ikke risikerer at fjerne en fotovogn, der stadigvæk opholder sig på stedet.
I mellemtiden har vi ekstra meget brug for din hjælp og håber på, at du vil være med til at sikre den bedste kvalitet af alarmer, så vi kan opretholde den ellers store tilfredshed med vores produkt.
Kilde: saphe.dk