Mariagerfjord og omegn

Vi ta´r den lige igen..

.Af Helle Schiønning Følgende historie fra det virkelige liv findes også andet steds på avisen, men her er den fortalt af vagten fra Jysk vagt og butikskontrol selv: Kort før kl. 4 fredag morgen var der indbrud hos lægehuset i H.I. Biesgade i Hobro, og det udløste alarmen til vagtselskabet. En vægter nåede hurtigt frem […]

Vi ta´r den lige igen..
Af Redaktion 20. december 2013

.
Af Helle Schiønning

Følgende historie fra det virkelige liv findes også andet steds på avisen, men her er den fortalt af vagten fra Jysk vagt og butikskontrol selv:

Kort før kl. 4 fredag morgen var der indbrud hos lægehuset i H.I. Biesgade i Hobro, og det udløste alarmen til vagtselskabet.
En vægter nåede hurtigt frem og så dels en person stikke af fra stedet, dels en anden mand, som gik med en tungt læsset trillebør.
Han forsøgte at flygte, men vægteren holdt ham i skak i en baggård, indtil politiet kort efter kom frem og anholdt ham. Det viste sig at være en 26-årig mand fra Hobro, som er særdeles godt kendt af politiet for lignende forhold.
Politiet fandt også en bil, som manden og den formodede medgerningsmand var kommet kørende i, og som de formentlig skulle bruge til at køre tyvekosterne væk. Bilen er for nylig blevet meldt stjålet i Randers.
Trillebøren viste sig blandt andet at indeholde et pengeskab, der er så tungt, at det bestyrker politiets formodning om en medgerningsmand.
Han er indtil videre på fri fod, for en hundepatrulje, der blev sat ind i jagten på ham, lykkedes ikke med forehavendet.
Den 26-årige kan ud over sigtelsen for indbrud også føje sigtelsen for besiddelse af euforiserende stoffer til sit udestående med politiet. Da han blev kropsvisiteret, dukkede der nemlig 38 gram hash op, som var gemt i et kondom i hans underbukser.

Se mere fra vagtfirmaet her

Philip Crozier åbner sommeren i Mariager kirke – med et orgelbrag af en koncert

Læs også: Philip Crozier åbner sommeren i Mariager kirke – med et orgelbrag af en koncert

Stor opbakning til lodsejermøde i Mariagerfjord: Landmænd vil høres i grøn omstilling

Læs også: Stor opbakning til lodsejermøde i Mariagerfjord: Landmænd vil høres i grøn omstilling

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler