Samlet set vil VIA nedbringe sine udledninger på de såkaldte scope 1 og 2-områder med 75% frem mod 2030. Samtidig skal udledningerne fra det såkaldte scope 3-område nedbringes med 25%.
Formålet med de konkrete reduktionsmål er i første omgang at bidrage til arbejdet med at minimere de globale klimaforandringer. Men de konkrete målsætninger – og åbenheden omkring arbejdet med dem – har også indflydelse og betydning ind i uddannelserne. Det handler om at sætte ord bag handling over for de studerende, der til daglig færdes på VIAs uddannelser, forklarer professionshøjskoledirektør Kirsten Suhr Bundgaard:
I VIA forbereder vi i stigende grad de studerende på et arbejdsmarked, hvor den grønne omstilling stiller nye krav og udfordringer til dem som professionelle. Det kan vi kun gøre på en troværdig måde, hvis vi også selv tager hånd om den grønne omstilling i vores egen organisation. Når vi uddanner i at arbejde med den grønne omstilling i de forskellige professioner, skal vi også selv arbejde seriøst og målrettet med opgaven. siger Kirsten Suhr Bundgaard.
VIA vil ændre adfærd
De konkrete reduktionsmål for VIAs grønne omstilling bygger blandt andet på en såkaldt potentialeanalyse. Analysen er blevet til i samarbejde med det rådgivende bureau Viegand Maagøe og identificerer de primære kilder til CO2-udledninger i VIA. Samtidig peger analysen på, hvor og hvordan VIA bedst og hurtigst kan gennemføre grønne omstillinger, der reducerer udledningerne.
Dermed er de nye reduktionsmål mere end blot gode tanker de er velbegrundede og giver anledning til en række helt konkrete handlinger, forklarer professionshøjskoledirektøren:
Det er let nok at sige, at man går ind for den grønne omstilling, men noget andet rent faktisk at sætte ambitiøse mål, der også er realistiske. Det forudsætter et stykke benarbejde med analyser, der kan pege på helt konkrete redskaber og indsatsområder, hvor vi kan gøre forskellen. Det gør ikke nødvendigvis opgaven let, for vi ved, at målsætningerne vil udfordre vores vaner og adfærd. Men vi tager den på os, for arbejdet med at bidrage til den grønne omstilling er en bunden opgave, siger Kirsten Suhr Bundgaard.
En ambition og et arbejdsredskab
Udover de overordnede reduktionsmål har VIA også besluttet at arbejde mod klimaneutralitet på professionshøjskolens campusser i Aarhus og Horsens, hvor kommunerne har tilsvarende ambitioner om at arbejde mod klimaneutralitet.
Dermed matcher eller overgår VIAs reduktionsmål for scope 1 og 2-udledninger ambitionerne for den grønne omstilling i alle de kommuner, hvor VIAs campusser er placeret. Samtidig tager VIAs reduktionsmål på scope 3 afsæt i det såkaldte Science-Based Targets Initiative (SBTi), der blev lanceret i 2015 i et bredt FN-samarbejde om at definere en klar vej for virksomheders bidrag til at overholde Paris-aftalens målsætninger.
Ambitionen om at leve op til nationale og internationale målsætninger forpligter VIA til at investere i de indsatser, som giver den største positive effekt. Samtidig øger det betydningen af at følge og dokumentere de fremskridt, der kan føre til ny læring og endnu bedre indsatser i fremtiden, forklarer rektor for VIA, Harald Mikkelsen
En af VIAs strategiske prioriteter er at være en videninstitution, der driver bæredygtig udvikling. Det er en ambition, vi tager meget alvorligt, og potentialeanalysen er det første led i VIAs arbejde med at udvikle og implementere nye, bæredygtige løsninger på alle VIAs aktiviteter, siger Harald Mikkelsen.
Han understreger, at de nye reduktionsmål både er en ambition og et arbejdsredskab for det videre arbejde med at tilpasse initiativerne i den grønne omstilling til virkeligheden på VIAs arbejdspladser:
Vi ved, at den grønne omstilling kræver adfærdsændringer i større eller mindre grad, og her er det vigtigt, at overvejelser bag de prioriterede tiltag inddrager dem, der kender og forstår de berørte områder. Derfor indebærer vores reduktionsmål også en beslutning om at evaluere målsætningerne hvert andet år, så vi sikrer en mulighed for at udnytte den nye indsigt og forståelse, som det videre arbejde utvivlsomt kommer til at kaste af sig, siger Harald Mikkelsen.
Elbiler, transport og flere grøntsager
Af konkrete initiativer peger potentialeanalysen blandt andet på behovet for omstilling fra benzin- og dieselbiler til elbiler samt overgang til fjernvarme på alle VIAs lokationer. (Scope 1.)
Dertil kommer behovet for energieffektiviseringer i bygningsmassen, fx gennem bedre varmestyring, adfærdsændringer og energieffektiviseringsprojekter. (Scope 2.)
I forbindelse med scope 3-opgørelsen er der udarbejdet en hotspotanalyse, der viser de 6 poster, som udleder mest. De udgør 61,7% af scope 3, og anbefalingerne i potentialeanalysen er at fokusere på disse områder.
Blandt de vigtigste tiltag under scope 3 er reduktion af udledninger forbundet med transport, herunder pendling til og fra VIAs campusser samt flyrejser, der i et omfang kan omlægges til tog. Andre tiltag omfatter omlægning af kantinedriften samt levetidsforlængelse, genbrug og genanvendelse i forbindelse med indkøb af møbler og IT-udstyr.
Læs mere om VIAs CO2-reduktionsmål i potentialeanalysen, der er tilgængelig på via.dk/om-via/baeredygtighed.
Fakta om VIAs reduktionsmål for scope 1, 2 og 3:
Potentialeanalysen tager afsæt i et opdateret klimaregnskab for VIAs samlede udledninger i 2022 og er blandt andet baseret på den internationalt anerkendte standard GreenHouse Gas-protokol. Analysen anvender også AI-værktøjet CarbonKey, som giver mulighed for at lave udregninger af CO2-udledninger på baggrund af faktura-oplysninger og helt ned på enkeltposter.
Resultaterne er anvendt til at prioritere indsatsområder og definere målsætninger, som skal danne grundlag for CO2-reduktionsarbejde for de såkaldte scope 1, 2 og 3-områder.
Scope 1 og 2 er de direkte og indirekte udledninger, som indgår i VIAs daglige energiforbrug herunder direkte udledninger fra køretøjer og varmeanlæg og indirekte udledninger forbundet med energiforbruget fra fx fjernvarme og elektricitet, som VIA bruger i sine bygninger.
Scope 3 omfatter alle andre indirekte udledninger knyttet til VIAs aktiviteter, herunder udledninger forbundet med produktion og godstransport af alt fra møbler til IT-udstyr, bygningsvedligeholdelse og medarbejderes og studerendes pendling til og fra VIAs campusser.
Udledninger under scope 3 udgør samlet set 90% af VIAs samlede CO2-udledninger.
Science-Based Targets Initiative (SBTi) blev lanceret i 2015 i et bredt FN-samarbejde om at definere en klar vej for virksomheders bidrag til at overholde Paris-aftalens målsætninger. Her er minimumsmålsætningen en reduktion på 42% i scope 1, 2 og 3 for at nå Paris-aftalens 1,5 grads målsætning og alternativt en reduktion på 25% i scope 3 for at nå den såkaldte well below 2 degrees-målsætning.
