Alarm 112

Vidner efterlyses i alvorlig sag om hjemmerøveri i Astrup ved Arden

Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp i forbindelse med efterforskningen af et forsøg på hjemmerøveri i Astrup ved Arden. Sagen, der fandt sted fredag den 7. marts 2025, efterforskes fortsat intensivt, og politiet opfordrer borgere, der har set noget mistænkeligt i området, til at træde frem.

Vidner efterlyses i alvorlig sag om hjemmerøveri i Astrup ved Arden
Foto: Kim Matthäi Leland
Af Dinny Eriksen 18. marts 2025

De alvorlige omstændigheder ved hændelsen

Fredag den 7. marts kl. 20.28 modtog politiet en anmeldelse om et forsøg på hjemmerøveri på Terndrupvej i Astrup. Ifølge anmeldelsen havde en mand truet en beboer med kniv og forlangt penge. Beboeren formåede dog at søge sikkerhed inden døre, hvorefter gerningsmanden flygtede fra stedet uden at opnå noget udbytte. Ingen personer kom fysisk til skade under episoden.

Gerningsmanden blev beskrevet som en mand på 20-25 år, ca. 180 cm høj, iført mørkt tøj og en hue.

34-årig mand anholdt i Hobro for biltyveri og narkokørsel

Læs også: 34-årig mand anholdt i Hobro for biltyveri og narkokørsel

Anholdelse og efterforskning

Kort tid efter hændelsen blev en politipatrulje i Astrup gjort opmærksom på en mand, der svarede til signalementet. Kl. 21.10 samme aften blev en 18-årig mand anholdt og dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet, mistænkt for at have begået forbrydelsen. Han nægter dog ethvert kendskab til sagen.

Ved anholdelsen bar den mistænkte en blå dunjakke, sort hættetrøje, blå cowboybukser og sorte sko. Han havde desuden en halsedisse om halsen.

Politikommissær Mikkel Brügmann fra Nordjyllands Politi forklarer sagens forløb:

“Da vores politipatruljer kom frem til stedet, blev de af en anden borger gjort opmærksomme på en mand, som svarede til signalementet, og som gik rundt i Astrup centrum,” forklarer politikommissær Mikkel Brügmann, og han beretter videre, at denne mand, en 18-årig mand, blev anholdt samme aften, kl. 21.10. Den følgende dag, den 8. marts 2025, blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet, mistænkt for at have forsøgt at begå hjemmerøveri. Han nægter dog forholdet.”

Oplysninger søges

Politiet har indtil videre ikke fundet tegn på, at gerningsmanden kendte husets beboer på forhånd. Det betyder, at han muligvis har opsøgt andre adresser i området før eller efter episoden. Om efterforskningen siger politikommissæren:

“Det er vigtigt for os dels at fastlægge den fængslede persons færden i løbet af aftenen, ligesom vi selvfølgelig også skal være opmærksomme på, om der kan være andre gerningspersoner på spil. Og det er derfor, at vi nu efterlyser vidner i offentligheden, som kunne have set noget mistænkeligt i Astrup omkring gerningstidspunktet, den 7. marts 2025 om aftenen.”

Endvidere har den efterfølgende efterforskning vist, pointerer politikommissæren, at det formentligt var tilfældigt, at gerningsmanden netop udvalgte dette hus, hvorfor gerningsmanden kunne have været i kontakt med andre personer eller rettet henvendelse til andre villaer, enten inden eller efter gerningstidspunktet.

“Skulle dette være tilfældet, ønsker vi naturligvis også at høre fra disse borgere,” lyder det fra Mikkel Brügmann.

Borgere med oplysninger i sagen opfordres til at kontakte politiet på telefon 114.

Minigraver stjålet fra adresse i Rold

Læs også: Minigraver stjålet fra adresse i Rold

Slingrende kørsel på motorvejen førte til politiets indgriben – 27-årig mand sigtet for narkokørsel ved Haverslev

Læs også: Slingrende kørsel på motorvejen førte til politiets indgriben – 27-årig mand sigtet for narkokørsel ved Haverslev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev