Nyheder

Vikingemarked på Sildehagen i Hobro

.Af Visti Søvsø Hansen Igen i år bliver der afholdt Vikingemarked på Sildehagen i Hobro. Det har igennem alle årene, hvor der har været arrangeret vikingemarked på sildehagen, været Maj Lise Rosendal og Knud Brix Kjeldgaard der har stået for at binde trådene sammen omkring markedet. De har ønsket at andre vil overtage, så i […]

Vikingemarked på Sildehagen i Hobro
1. august 2016
Af Redaktion

.
Af Visti Søvsø Hansen

Igen i år bliver der afholdt Vikingemarked på Sildehagen i Hobro.

Det har igennem alle årene, hvor der har været arrangeret vikingemarked på sildehagen, været Maj Lise Rosendal og Knud Brix Kjeldgaard der har stået for at binde trådene sammen omkring markedet.
De har ønsket at andre vil overtage, så i deres sted bliver det Visti Søvsø Hansen, Hobro og Christian Johansen, Assens, begge fra Vikingeskibslauget Fyrkat, der står for at arrangere markedet.

Det er vel nok Danmarks smukkest beliggende Vikingemarked der, som de andre år, bliver afholdt den først weekend i august d. 6. og 7. Med beliggenheden lige ned til fjorden og med de grønne bakker i baggrunden bliver mange betaget af markedet, det gælder både de mange gæster der kommer på markedet, men i lige så høj grad de ca. 160 frivillige og vikinger der kommer med deres boder.

Som de foregående markeder, bliver en mangfoldighed af vikingernes håndværk og aktiviteter, der bliver vist frem. Ud over at se håndværk fra vikingetiden kan der også gøres en god handel i de mange boder, der rummer alt lige fra børnesværd til voksenmjød. Derudover kan der af de mange boder nævnes: læderarbejder, hornprodukter, træprodukter af mange afskygninger, buer og pile, keramik og smykker, -listen er lang, så der bliver rigtigt meget at se på for de gæster der møder op i bakkerne bag sejlklubben. Alle deltagerne lægger meget vægt på formidling omkring vikingetiden og deres håndværk.

Af andre aktiviteter kan nævnes: ridning, bueskydning, kamptræning for børn, sejlads i vikingeskibe, vikingekampgruppe der kaster sig ud i drabelige kampe og lørdag eftermiddag kommer falkonér Rasmus Nielsen fra Stenstrup og viser hvad hans optrænede rovfugle kan. På markedet bliver der bliver også mulighed for at købe lidt til tørsten og sulten.
Vi forsøger at lave et marked hvor en familie kan have en spændende dag uden at skulle for dybt i lommerne. Det koster derfor kun 50 kr. for voksne og er gratis for børn under 14 år, at komme ind på markedet. Man kan dog også prøve kræfter med Thors hammer, så hvis man kan holde Thors hammer i strakt arm indenfor en tidsgrænse, kommer man gratis ind på markedet.
Som de andre år, kan vi love at der bliver nok at se på og opleve.

Følg os på Facebook under Vikingemarked

Ny Råstofplan 2024 for Nordjylland

Læs også: Ny Råstofplan 2024 for Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev