Mariagerfjord og omegn
Vil det nye byråd/regionsråd forebygge lægemangel i Hadsund?
.Hvis Mariagerfjord kommune ønsker bosætning, er det ikke nok med gode tilbud som skoler, kultur, sport, samt udsigt til Danmarks flotteste fjord. Mange steder i Nordjylland er der i dag store problemer med at få en familielæge og dette problem vil inden for få år brede sig til især Hadsund og omegn. Derfor er det […]
.
Hvis Mariagerfjord kommune ønsker bosætning, er det ikke nok med gode tilbud som skoler, kultur, sport, samt udsigt til Danmarks flotteste fjord.
Mange steder i Nordjylland er der i dag store problemer med at få en familielæge og dette problem vil inden for få år brede sig til især Hadsund og omegn.
Derfor er det nu der skal skabes et fremtidens lægehus inden vi i Hadsund og omegn vil stå med samme problem.
3000 patienter skal have ny læge i 2013/2014 og inden for få år kan yderlige 5000 mangle sin familielæge.
Hvis man skal trække nye læger til byen, kræver det faciliteter som giver mulighed for fælles drift hvor lægerne kan dele de tunge udgifter til personale og EDB.
Fremtidens læger ønsker sygeplejersker, sekretærer og laboranter samt faglig sparring, både fra egen faggruppe men i særdeleshed også fra andre faggrupper fx. psykolog, fysioterapeut, hjemmesygeplejersker osv.
Og husk at 87 % af Danmarks befolkning har årlig kontakt med egen læge.
Derfor skal planerne om fremtidens lægehus startes op i 2014.
Er det noget som det nye byråd/regionsråd vil prioritere /arbejde videre med i 2014?
Thorkild Løkke A:
Lægerne i Hadsund er begyndt at samle sig i det det nuværende midtpunkt, hvilket er yderst positivt. Der er dog ingen tvivl om, at et egentligt Sundhedshus med både læger, psykologer, fysioterapeuter, tandlæger m.fl., vil være særdeles attraktivt for vores område og kunne tiltrække borgere fra et større område, hvilket også er til gavn for handelslivet i Hadsund. Det vil også kræve focus på infrastrukturen og offentlig transport, da ikke alle selv kan køre til og fra et Sundhedshus. Så i den forbindelse skal den kollektive transport styrkes.
Tom Thygesen V:
Det vil jeg rigtig gerne se i Hadsund, da det samtidig vil give arbejdspladser, og det er da rigtigt at flere af vore læger i de senere år, har ansat både sygeplejersker og kontorpersonale, så hvorfor ikke lave et lægehus som f.eks i Arden
Jesper Vinther Radikal Venstre:
Jeg har netop afsendt et debatindlæg, hvor jeg lufter ideen om sundhedshuse i kommunen. Jeg forestiller mig huse, hvor der både er ansat læger, sygeplejersker, sosu’er, diætister, psykiatriske konsulenter og også gerne psykologer. Det kan aflaste lægerne så vi nemmere kan bibeholde familielæge, foruden vi naturligvis får den faglige sparring.
Melanie Simick SF:
Bestemt dette er et vigtigt område. Og det er vigtigt, at vi starter nu og ikke når vi har manglen. Jeg tænker, at det er oplagt for det nye Omsorgs og sundhedsudvalg at planlægge denne udfordring.
Mogens Jespersen V:
Et fremtidens lægehus lyder meget spændende, og der er ingen tvivl om at fælles drift kan tiltrække nye læger til området. Dette har været prøvet i Hadsund for ca. 10 år siden-uden held- men udviklingen har gået i retning af fællesskab mellem faggrupper siden, så hvis der i nær fremtid skal skabes noget sådan, må der tages kontakt i 2014 til de berørte faggrupper og høre deres forslag.
Per Husted A:
Kontrakt med lægerne ligger i regionen, så det er mere relevant at bede regionsrådsmedlemmerne om forslag til det.
Jeg mener ikke, at det er en kommunal opgave at bygge et lægehus. Vi har i Danmark et system med familielæger, hvor det er selvstændige læger, som varetager opgaverne, og det gør de godt. Mit udgangspunkt er derfor, at de lokale læger må gå sammen og finde løsninger, og jeg vil i den forbindelse opfordre Mariagerfjord Erhvervsråd til at kortlægge behovet hos lægerne ligesom andre private virksomheder vil bruge Erhvervsrådet. Såfremt kommunen kan hjælpe til, så må de meget gerne involvere kommunen. Men jeg ser det ikke som en kommunal opgave at bygge lægehuset for dem det bør kunne ske i privat regi, hvilket jeg selv med succes – har været med til at gøre et andet sted i landet. Så jeg inspirerer meget gerne interesserede såfremt det skulle have interesse.
skulle jeg blive borgmester, så vil det blive en opgave, som jeg vil inddrage de lokale regionsrådspolitikere i.
Jess V. Laursen V:
Der er og bliver bygget sundhedshuse 4 steder i Nordjylland pt. – et Sundhedshus bør være en tanke der skal starte ved de praktiserende læger i samarbejde med Regionen- det kan være en spændende tanke at tænke på et sundhedshus i fremtiden, Vi skal beholde praksislægen i nærområdet også i fremtiden
Lis Mancini A:
Det er Regionen, der er forpligtiget til at sørge for, at alle borgere har mulighed for at komme til læge. Derom er der ingen tvivl! Samtidigt er det også en af de helt store udfordringer.
For at imødekomme lægemanglen, arbejder vi på flere fronter:
På den lange bane kæmper vi for at udvide lægeuddannelsen fra 50 til 100 studerende i Aalborg. Vi tror nemlig, det er vigtigt med lokal uddannelse, for at få privat praktiserende læger til at blive i Nordjylland. Hvorimod det er svært at få lægerne til at flytte hertil fra andre Regioner.
Vi arbejder med hjælp til opstart af klinik. I yderste konsekvens har vi mulighed for at oprette Regionsklinikker for en toårig periode, hvor vi ansætter læger, med henblik på, at de kan overtage klinikken. Sundhedshuse er en rigtig god ide. Vi er i gang med 4 byggerier i Nordjylland (Sæby, Pandrup, Hurup og Brønderslev) Der skal ikke herske tvivl om, at jeg vil arbejde for, at de næste må komme til at ligge i Himmerland, og her er Hadsund jo oplagt som mulighed. Socialdemokraterne har endvidere et ønske om, at større lægehuse kan have åben fra kl. 08 21 på enkelte dage i ugen, så patienterne slipper for at tage fri for at gå til mindre akutte undersøgelser.
Jan Andersen DF:
Dansk Folkeparti vil fastholde familielægen og hvis et lægehus er det der skal til må der kigge på det, hvordan det skal finansers kan være et spørgsmål.