Nyheder
Vil du være frivillig i Osteoporoseforeningen i Nordjylland?
Har du lyst til at være frivillig i vores lokalbestyrelse, hvor vi arbejder for at færre får knogleskørhed, og at flere lever et godt liv med sygdommen? Så læs med her:
Hvem er vi, og hvad gør vi?
Vi er en god frivilliggruppe, der har fordelt opgaverne imellem os, så det er hyggeligt og overskueligt at arrangere vores ca. 10 foredrag og knoglecaféer årligt. Vi mødes til 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, hvor vi planlægger, uddelegerer opgaver og udvikler på afdelingens program for vores ca. 1090 medlemmer. Vi dækker som lokalafdeling kommunerne: Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord.
Hvad kan du bidrage med?
Vi kunne rigtig godt bruge et par frivillige mere i lokalafdeling Nordjylland. Hvad du byder ind med som frivillige afhænger helt af, hvem du er, og hvad du har tid og lyst til.😊
Det kunne være:
at udvikle, tilrettelægge og gennemføre arrangementer
skabe gode rammer, løse praktiske opgaver eller sørge for IT og teknik ved arrangementer
skrive fængende nyhedsbreve og tage kontakt til lokale medier.
bruge og udvide dit netværk, fx blandt sundhedsfaglige eller politikere eller
fortælle om osteoporose og udbrede dit engagement for bedre knoglesundhed
Hvad får du?
I Osteoporoseforeningen får du
et frivilligjob med mulighed for at bruge viden og erfaringer til gavn for en vigtig sag
god introduktion til organisationen og indsigt i Osteoporoseforeningens arbejde
mulighed for at opbygge mere viden om osteoporose
fællesskab og samarbejde i frivilliggruppen
mulighed for at bygge netværk op på landsplan og med samarbejdspartnere
Er du nysgerrig?
Du behøver ikke have knogleskørhed for at være med, men blot et ønske om at bidrage. Er du den mindste smule nysgerrig kan du helt uforpligtende kontakte os og høre mere om mulighederne. Så send os endelig en besked med lidt info om dig selv, via. kontakt formularen Kontakt Organisationen.
Det formelle
Bestyrelsesmedlemmer skal formelt vælges på generalforsamlingen d. 7. marts og skal være medlem af Osteoporoseforeningen.
Læs også: