Vil du være med til at sætte gang i Mariagerfjord?

30. april 2021

Af Klaus Hansen Vil du være med til at sætte gang i Mariagerfjord? Til maj står alle idrætshaller i hele Mariagerfjord Kommune klar med en spændende nyhed: en gå-udfordring for dig og familien, kollegaerne eller vennerne. Den tager udgangspunkt i gåture, og har et spændende twist af lokal konkurrence og fællesskabsfølelse. Deltagerne får blandt andet…

Af Klaus Hansen

Vil du være med til at sætte gang i Mariagerfjord?

Til maj står alle idrætshaller i hele Mariagerfjord Kommune klar med en spændende nyhed: en gå-udfordring for dig og familien, kollegaerne eller vennerne. Den tager udgangspunkt i gåture, og har et spændende twist af lokal konkurrence og fællesskabsfølelse.

Deltagerne får blandt andet mulighed for at logge deres kilometer, konkurrere mod hinanden, og få spændende ruteforslag i hele Mariagerfjord kommune. Udover kommunens idrætshaller er både Hjerteforeningen, LOF, Spejderne og Ældresagen med og vil undervejs i forløbet lave en række sideaktiviteter, som f.eks. guidede gå-ture, andre former for træning og aktiviteter ude på bestemte ruter på bestemte dage.

Selve åbningen markeres med et åbningsforedrag med Bente Klarlund, der er forfatter til bogen Gå så går det nok og er gratis for alle deltagere.

Projektets overordnede idé er, at få folk ud at gå i maj måned både for at komme ud og nyde den smukke natur Mariagerfjord har at byde på, men også for at få glæde af de sundhedsmæssige fordele og velvære, der følger ved fysisk bevægelse. Flere og flere begynder at gå ture og for mange er en gåtur blevet en fast del af både hverdage og weekender.

– Når deltagerne tilmelder sig udfordringen, skal de angive en idrætshal, som de ønsker at gå for. Dermed ønsker vi at skabe et sammenhold for de deltagere, der går for den enkelte hal. Det vil vi eksempelvis gøre ved at tilbyde dem ekstra aktiviteter fra de idrætshaller, de er tilknyttet, fortæller tovholder for projektet Claus Jacobsen og fortsætter, udover at tilmelde sig en idrætshal, har deltagerne også mulighed for selv at danne et hold. Dette skal yderligere være med til at give en fællesskabsfølelse hvad enten det er med vennerne, kollegaerne eller familien. Herved har man også nogen til at give det ekstra lille puf, der nogen gange skal til for at komme op af sofaen og afsted.

– Den fantastiske natur der er i, og omkring Mariager Fjord inviterer i den grad til de mange gå-fællesskaber, der skyder op i disse år og vi håber at vores initiativ kan forstærke denne proces. Omdrejningspunktet vil være en hjemmeside, hvor deltagerne kan logge deres kilometer og hente inspiration til vandreture, og samtidig udfordre naboen, kollegaerne eller familien.

På hjemmesiden kan deltagerne se en oversigt over, hvor langt de selv har gået, men også hvor langt holdet og idrætshallerne har gået tilsammen. Derudover vil der blive oprettet rangeringslister, der skal motivere folk til at konkurrere mod dem, der er placeret over dem.

– Udover gåturene vil vi i idrætshallerne, som tidligere nævnt, lave en række sideaktiviteter for deltagerne i projektet. Det kan være guidede gåture, små foredrag, en kostaften eller tilbud om andre former for

, slutter Claus og slår fast, lad os være fælles om at sætte gang i hele Mariagerfjord!

Arden og omegn

Se flere artikler