.
Sådan spørger en projektgruppe i Mariagerfjord Kommune. Gruppen er ved at udarbejde en politik, der omfatter alt frivilligt arbejde i kommunen.
Derfor invitereres alle frivillige i kommunen til borgermøde i Hobro Idrætscenter.
– Vi ser det frivillige arbejde som en vigtig samfundsresurse og som et vigtigt supplement til det kommunale arbejde. Samtidig er det frivillige arbejde for mange en god mulighed for at være med til at skabe et godt, omsorgsfuldt og inkluderende samfund, fortæller Thorbjørn Aagaard, fagkonsulent i Mariagerfjord Kommune.
Han forklarer, at projektgruppen har brug for de frivilliges input til politikken, så det bliver en politik som er præget af de frivilliges egne ønsker og mål for det frivillige arbejde.
Derfor inviterer projektgruppen til borgermøde i Hobro Idrætscenter 19. maj kl. 19-21. På borgermødet vil gruppen gennemgå deres udkast til frivillighedspolitikken og inddrage de frivilliges egne input.
– Vi håber på, at der er mange der har lyst til at møde op og give deres besyv med, inviterer Thorbjørn Aagaard.
Af pladshensyn kan der dog maks. deltage to personer pr. forening.
Tilmelding til fagkonsulent Thorbjørn Aagaard på thaag@mariagerfjord.dk eller tlf. 97 11 34 21.