AF Klaus Hansen
Vinterferien byder på oplevelser for store og små i Øster Hurup og Mariagerfjord
Uanset om du og din familie søger de perfekte rammer til en uges vinterferie eller i bare mangler lidt underholdning og sjov for familiens mindste ja er I sikker på gevinst i Øster Hurup! I Øster Hurup finder I nemlig de perfekte rammer for en skøn vinter- eller sommerhusferie, som bringer familien sammen, og hvor der er tid til hinanden; Men der er også mulighed for masser af sjov og skønne naturoplevelser!
Vinterferie-programmet er nemlig spækket med sjov for store og små! I Øster Hurup kan I fx komme til gratis morgenmad, når Meet Øster Hurup inviterer på fælles morgenmad på turistbureauet. Det er for alle, der har lyst og det er torsdag 13. februar kl. 9:00. Foruden en god kop kaffe og et rundstykke, får I også mulighed for at få inspiration til resten af feriens oplevelser og en snak med de lokale værter.
I kan fx tage med på ravjagt tirsdag og fredag eller besøge Øster Hurup Legeland, der har åbent alle dage. I vinterferien er der også spændende ture med guide i Lille Vildmose onsdage kl. 13:00, der er Maler Workshop for børn på turistbureauet tirsdage kl. 13:00 og alt sammen i både uge 7 og 8.
I kan også komme med den lokale guide på vandretur rundt i Øster Hurup by. Det er en vandretur for hele familien med spændende fortællinger og små stop på turen. Vi skal bl.a. en tur op i tårnet på bytorvet, en tur på havnen, hvor vi møder Havnens formand Niels Rasmussen, der fortæller om Øster Hurups havns historie. Vi skal også en tur på varmeværket, hvor varmemesteren gør os klogere på varme. Det bliver en hyggelig tur i børnehøjde og i roligt tempo. Det foregår torsdag 13. februar kl. 13:00 med start fra turistbureauet. Turen slutter samme sted og når vi kommer retur, står FDFerne klar med bål, snobrød og suppe at varme sig på. Turen er ganske gratis og alle er velkomne husk blot tilmelding.
For de voksne er der også spændende ting på programmet. Fx er der åbent vineri på OddeKystVineri fredag 14. februar kl. 13:00-17:00, Samme dag kan I også testen formen ud ved vinterbadning og sauna hos Kattegats Vandhunde på Øster Hurup Havn fredag 14. februar kl. 18:00. Og om aftenen er der alle ugens dage Power Bowling i Øster Hurup Bowlingcenter kl. 21:00. I både uge 7 og 8 åbner bowlingcentret tilmed allerede kl. 13:00, så familiens mindste også kan være med til helt legalt at muntre sig med de tunge kugler.
Når så I har oplevet alt det, der er i Øster Hurup ja så byder resten af Mariagerfjord området også på spændende oplevelser. Onsdag 12. februar kan du komme på hesteryg i Rold Skov enten en trækketur eller selv ride. Det starter kl. 15:00, hvor hestene skal gøres klar. Efter ridning er der bålhygge. En dejlig eftermiddag for hele familien men husk tilmelding.
Mariager Saltcenter, GASmuseet i Hobro og Mariagerfjord bibliotekerne byder også på sjov for hele familien i vinterferien i uge 7. I Saltcentret kan I fx lave sne, udforske saltets magi, lave salt i sydehytten mm og på GASmuseet er der bålhygge, snitte-værksted og detektivskattejagt. På bibliotekerne kan børn være kreative fx lav Valentinskort eller dekorer en mulepose og det er på bibliotekerne i både Arden, Hadsund, Hobro og Mariager.
Læs også: