.
For 20. år i træk fejrer vikingerne på Fyrkat jul på vikingegården med et hyggeligt marked. Her er arbejdende værksteder, mulighed for at gøre en god handel, få en tur på ryggen af en islandsk hest, eller lidt godt til maven. Dagen og årets sidste arrangement slutter med at vikingerne går i fakkeltog rundt om gården. Det hele finder sted lørdag 12. december kl. 12-16 og der er fri entré for alle.
På Vikingegården indrettes de større huse til markedshaller med boder, hvor vikingerne demonstrerer deres håndværk og sælger deres hjemmegjorte varer. Her vil man i år kunne købe håndstøbte bronzesmykker, buer med pile, nålebundne huer, smedesager, knive, træarbejder, plantefarvet garn, horn, filtvarer, håndlavede unikasmykker, perler, håndsyede læderarbejder og en Odins velsignelse af andre sager. Her kan man finde håndlavede julegaver i alle afskygninger og prislejer, så man skal huske at medbringe betalingssølv til handlen med vikingerne.
Igen i år vil der være mulighed for at blive trukket en tur rundt om markedspladsen på ryggen af en islandsk hest, og når man er mæt af oplevelser og i stedet trænger til at lade maven forkæle, anbefales det at sætte kurs mod langhuset, som i dagens anledning er lavet om til Kjøgemesteren og Oldfruens Feltkjøkken, hvor der serveres midvintergryde med brød til. Ved bålet i langhuset underholdes der desuden fra tid til anden med vikingesange, og i besøgscenteret holder museumsbutikken åbent med gaveideer og salg af varm mjød, te og kaffe.
Jul i vikingetiden
Også i vikingetiden fejrede man jul. Selve ordet jul stammer helt tilbage fra en tid, hvor det ikke var Jesusbarnets fødsel, som blev fejret, men derimod årets mørkeste og længste nat, som skulle vendes til lys. Ifølge de islandske sagaer kaldtes festen for jól eller jólablót. Det er den oldnordiske betegnelse for drikkegilderne ved vintersolhverv. Her ofrede man til frugtbarhedsguderne Frej og Freja. Frugtbarheden var nært knyttet til lys og forår, for i et landbrugssamfund som vikingetidens var foråret jo især vigtigt for, at afgrøderne kunne spire frem og dyrene kunne formere sig.
Hvor man mødtes for at ofre, opstod festligt lag med mad og drikke, og der var også mulighed for at handle med andre vikinger, som kom langvejsfra med sjældne varer. Der blev udvekslet nyheder, konkurreret, indgået venskaber og truffet vigtige aftaler. Festen varede i mange dage, eller til juleøllet var drukket op.
Fakkeltog
De deltagende vikinger til Fyrkats vintersolhvervsfest kommer fra nogle af de mange forskellige grupper, der i sommersæsonen er med til at levendegøre Vikingegården. Denne ene dag har de mulighed for sammen med vikingecenterets medarbejdere og frivillige at feste med gæstebud, handel og rigeligt med mad og drikke. Når markedet slutter kl.16, vil vikingerne gå i fakkeltog omkring gården for derefter at ofre deres fakler på bålet og fremsige de traditionsrige vers om årets hjul, der drejer, og solen, der vil vende tilbage. Forhåbentlig lykkes det igen i år at påvirke naturens kræfter og formilde guderne, så lysere tider må komme tilbage – også selvom solhvervet ifølge kalenderen først falder 21. december.
