Mariagerfjord og omegn
Visborg skoles fremtid
.Skoleleder Rut Jørgensen har sendt os følgende omkring Visborg Husflids planer og ønsker for Visborg skole: Omkring 60 borgere hovedsageligt fra Visborg deltog onsdag i et informationsmøde omkring Visborg skoles videre liv.Oplægget fra bestyrelsen går ud på at finde finansiering til købet af den gamle skole i Visborg, og en ombygning vil man forsøge finansieret […]
.
Skoleleder Rut Jørgensen har sendt os følgende omkring Visborg Husflids planer og ønsker for Visborg skole:
Omkring 60 borgere hovedsageligt fra Visborg deltog onsdag i et informationsmøde omkring Visborg skoles videre liv.
Oplægget fra bestyrelsen går ud på at finde finansiering til købet af den gamle skole i Visborg, og en ombygning vil man forsøge finansieret gennem fonde.
Bestyrelsen har lavet aftale med foundraiser Dorte Møller som hjælper med at få lavet de forskellige ansøgninger.
Der ønskes tidssvarende lokaler – en bygning til glas/porcelæn, en til træ og en til omsorgsarbejdet, hvilket svarer til de tre nye bygninger der er på skolen.
Så ønskes der forskellige aktiviteter i den gamle hovedbygning, med lokaler til EDB, syning, vævning, møbelpolstring, maling og et køkken hvor der kan undervises i madlavning.
Der vil kunne laves mulighed for at overnatte på weekend kurserne, når der er deltagere fra hele landet.
Det gamle cykelskur er det ideelle sted til sten hugning.
Det er ikke ideerne der mangler, det er bare at komme i gang. Der er masser af frivillig arbejdskraft, og stor tak til alle dem der tilbød sig med hjælp når vi går i gang.
Formanden er Conrad Conradsen, næstformand Jens Lund, og Skoleleder er Rut Jørgensen.
Referat fra aftenen:
Conrad bød velkommen og fremlagde styregruppens oplæg de fremmødte blev opfordret til at stille spørgsmål undervejs
Der var god spørgelyst en del spørgsmål til indretning og brug af forskellige lokaler på skolen:
Hvad skal biblioteket bruges til kontor
Hvad skal lejeligheden bruges til værelser til overnatning
Er der tænkt på kaffestue klasselokale i.f.m. køkken
Er der tænkt på de unge i.f.t. spinning og IT
Forpligter øvrige foreninger sig økonomisk nej, det er et særskilt projekt
Der fremkom ligeledes mange gode ideer:
IT undervisning for pensionister, unge og for IT-lærere (der er gode netforbindelser i byen)
Bogbinding, møbelpolstring, vævning, slægtsforskning
Skolegården kunne asfalteres og bruges til rulleskøjteløb
Skolen kunne fungere som legestue dagplejemødre og andre interesserede
Aktiviteter til integration af Visborggårds brugere
Udarbejd kontrakt med brugere kendt lejeindtægt i.f.m. drift
Dyrkning af økologisk mad fra jord til bord
Handicapidræt kører i dag til Terndrup
Branding af byen
Foredrag mad, kultur, møllen
Informationsmødet var præget af en god stemning og engagerede fremmødte
Der var fuld opbakning til projektet