Hadsund og omegn

Vive – Hadsund Kirker er nu demensvenlige

Redaktion
Af Redaktion 11. juli 2023

Vive – Hadsund Kirker er nu blevet certificeret som demensvenlige kirker på linje med 7 andre kirker i Hadsund provsti. Dette sker som led i, at Vive-Hadsund Menighedsråd ønsker at være en del af Demensvenligt Danmark.

Ud over at samarbejde om demensvenlige kirker, arbejder Hadsund Provsti sammen med Mariagerfjord Kommunes demenskoordinatorer om pårørendegrupper, koncerter og særlige gudstjenester for demensramte.

Enhver virksomhed eller en forening kan blive certificeret som demensvenlig, men det kræver, at personalet har modtaget en grundlæggende undervisning i, hvad det vil sige at være demensramt. Derfor havde personale, præster, og repræsentanter fra menighedsrådet d. 15. juni besøg af demenskoordinator og demensveninstruktør Hanne Lundsgaard fra Mariagerfjord kommune, hvor hun underviste alle i grundlæggende viden om demens, og hvorledes man møder en demensramt.

Hadsund og omegn

Se flere artikler