129 millioner kroner til vilde idéer: Månestøv, magnetiske bakterier og elastisk keramik

Det lyder måske som noget fra en science fiction-film, men en række usædvanlige forskningsidéer skal nu afprøves i virkeligheden.

Villum Fonden har uddelt i alt 129 millioner kroner til 53 forskere, der får mulighed for at undersøge nye og utraditionelle idéer inden for naturvidenskab og teknologi.

Fælles for projekterne er, at ingen på forhånd ved, om de kan lade sig gøre. Til gengæld kan resultaterne være med til at ændre vores forståelse af verden.

Månestøv kan blive fremtidens byggemateriale

Et af projekterne handler om at udnytte de materialer, der allerede findes på Månen.

Forsker Rasmus Elkjær Jacobsen vil undersøge, om månestøv kan bruges til at 3D-printe store radioantenner direkte på Månens overflade.

Det kan få betydning for fremtidens rumforskning, fordi store antenner både er dyre og vanskelige at transportere fra Jorden.

Månens bagside er samtidig et særligt interessant sted for forskere, fordi der næsten ikke er radiostøj. Det giver mulighed for at opfange meget svage signaler fra universet.

Hvis projektet lykkes, kan fremtidens radioteleskoper måske fremstilles direkte på Månen.

Bakterier skal måske rense vores drikkevand

Et andet projekt kan få betydning for adgangen til rent drikkevand.

Forsker Marlene Mark Jensen vil undersøge, om særlige magnetiske bakterier kan bruges til at fjerne arsen fra grundvand.

Arsen er et giftigt stof, som flere steder i verden skaber problemer med drikkevandskvaliteten.

Nogle bakterier kan optage arsen, og tanken er at udnytte magnetiske bakterier, så de efterfølgende kan fjernes fra vandet ved hjælp af en magnet.

Hvis metoden virker, kan den åbne for en helt ny måde at rense forurenet grundvand på.

Keramik, der kan bøjes uden at knække

De fleste kender situationen, hvor en kop falder på gulvet og går i stykker.

Men hvad nu, hvis keramik kunne opføre sig som en elastik?

Det spørgsmål vil forsker Apurv Dash forsøge at besvare.

Projektet skal undersøge, om keramiske materialer kan fremstilles, så de både kan bøjes og strækkes uden at knække.

Målet er, at materialet efterfølgende skal kunne vende tilbage til sin oprindelige form.

Lykkes det, kan det føre til langt mere holdbare keramiske materialer.

Beton, der reparerer sig selv

Blandt de øvrige forskningsprojekter findes også idéer, der kan få betydning for fremtidens byggeri.

Et af dem undersøger muligheden for at udvikle beton, der selv kan reparere revner.

Derudover skal forskere arbejde med nye typer gummi, som kan bevare deres blødhed selv under ekstrem kulde.

Sådanne materialer kan blandt andet blive relevante i arktiske områder og på fremtidige rummissioner.

53 projekter udvalgt blandt 280 ansøgninger

De 53 forskningsprojekter blev udvalgt blandt i alt 280 ansøgninger til forskningsprogrammet Villum Experiment.

Programmet adskiller sig fra mange andre forskningsbevillinger ved, at ansøgningerne bliver vurderet anonymt.

Det betyder, at de personer, der vurderer projekterne, ikke får oplysninger om forskernes baggrund eller tidligere akademiske resultater.

I stedet bliver der udelukkende lagt vægt på idéernes kvalitet og originalitet.

Formålet er at give plads til utraditionelle forskningsprojekter, som ellers kan have svært ved at opnå støtte.

Store muligheder trods risiko for fiasko

Villum Experiment er særligt rettet mod forskningsidéer, hvor risikoen for at mislykkes er forholdsvis høj.

Det er dog netop en del af formålet.

Selv projekter, der ikke fører til de forventede resultater, kan skabe ny viden og bringe forskningen videre.

Med de 129 millioner kroner får forskerne nu mulighed for at undersøge, om nogle af de mere usædvanlige idéer kan udvikle sig til teknologier, der på længere sigt kan gøre en forskel inden for blandt andet miljø, byggeri og rumforskning.