Hvorfor må nogle stoppe med at arbejde før pensionsalderen? Nu skal forskere finde svarene

Hvorfor kan nogle mennesker arbejde helt frem til pensionsalderen og endda længere, mens andre må stoppe flere år før?

Det spørgsmål skal forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og en række europæiske lande nu forsøge at besvare.

Universitetet har fået ansvaret for at lede et stort europæisk forskningsprojekt, der har modtaget mere end 35 millioner kroner i støtte fra EU.

Projektet hedder SUSTAIN Europe’s Workforce og skal undersøge, hvordan blandt andet helbred, arbejdsmiljø, privatliv og samfundets regler påvirker mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet.

Forskningen begynder den 1. marts 2027 og skal bygge på oplysninger fra 28 lande. sdu

Flere oplever, at arbejdet går ud over helbredet

Ifølge Syddansk Universitet oplever hver fjerde arbejdstager i Europa, at arbejdet påvirker helbredet negativt.

De samlede årlige omkostninger overstiger 500 milliarder euro.

Samtidig er pensionsalderen og længden af arbejdslivet til debat i mange europæiske lande.

Professor Jan Hartvigsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU mener derfor, at der er behov for at undersøge, hvordan flere kan holde til et langt arbejdsliv.

”I en tid, hvor vi diskuterer stigende pensionsalder, er det mindst lige så relevant at se på, hvordan vi sikrer, at folk kan og ønsker at blive på arbejdsmarkedet og få et godt, langt og sundt arbejdsliv,” siger Jan Hartvigsen.

Rygsmerter og stress kan føre til tidlig pension

I Danmark er smerter i muskler og led, særligt rygsmerter, samt psykiske helbredsproblemer som stress og depression blandt de væsentligste helbredsmæssige årsager til sygemeldinger og førtidspension.

Men forskerne understreger, at sygdom og smerter ikke nødvendigvis er afgørende for, om man kan fortsætte med at arbejde.

To personer med de samme rygproblemer kan eksempelvis have vidt forskellige muligheder for at blive på arbejdsmarkedet.

Det kan blandt andet afhænge af, om arbejdspladsen tilbyder fleksible arbejdsforhold, og hvilke ressourcer den enkelte har uden for arbejdet.

Forskerne vil derfor undersøge, hvordan både helbred, arbejdsforhold og privatliv spiller sammen.

Ældre medarbejdere er særligt i fokus

Forskningsprojektet vil især rette opmærksomheden mod tre grupper, som har forhøjet risiko for sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Det drejer sig om unge voksne, kvinder og ældre arbejdstagere.

For de ældre medarbejdere vil forskerne blandt andet undersøge, hvorfor nogle fortsætter med at arbejde langt efter pensionsalderen, mens andre må stoppe tidligere.

Hos kvinder vil der være særligt fokus på perioder omkring graviditet, fødsel og overgangsalder.

Blandt unge voksne vil forskerne blandt andet se på betydningen af smerter og mentale helbredsproblemer.

Langvarig sygdom kan gøre det svært at vende tilbage

Forskerne vil også undersøge, hvorfor nogle mennesker vender tilbage til arbejdsmarkedet efter længere tids sygdom, mens andre ikke gør.

Ifølge professor Jørgen Lauridsen fra Økonomisk Institut på SDU kan et længere sygdomsforløb få konsekvenser, som rækker langt ud over selve sygdommen.

Det kan blandt andet handle om mistede sociale relationer, svækkede kompetencer og vanskeligheder med at få hverdagen til at fungere.

Samtidig kan nogle opleve, at arbejdsgivere er tilbageholdende med at ansætte personer, som har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid.

Forskerne vil desuden undersøge, hvilken betydning social ulighed, uddannelse og økonomiske ressourcer har for mulighederne for at vende tilbage til arbejdet.

Forskning fra 28 lande skal give nye løsninger

Projektet skal samle viden fra sundhedsvidenskab, økonomi og samfundsvidenskab.

Forskerne vil blandt andet anvende oplysninger fra danske og norske tvillingregistre til at undersøge, hvilken betydning arv og miljø har for udviklingen af forskellige helbredsproblemer.

I alt skal 15 ph.d.-studerende deltage i forskningsprojektet.

Målet er ikke blot at finde forklaringer på, hvorfor mennesker forlader arbejdsmarkedet før tid.

Forskerne skal også udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan arbejdspladser, sundhedsvæsen og politikere kan skabe bedre rammer for et langt og sundt arbejdsliv.

På længere sigt er ambitionen, at resultaterne kan bidrage til at forebygge sygefravær, mindske behovet for tidlig pension og give flere mulighed for at blive på arbejdsmarkedet, så længe de selv ønsker det.