Standardbehandling svigter de mest smerteplagede patienter

Omkring 20 procent af danskerne lever med kroniske smerter som eksempelvis slidgigt. Men selv om to patienter har samme diagnose, er det ikke sikkert, at de har brug for samme behandling.

Det er budskabet i en ny oversigtsartikel i Nature Reviews Rheumatology, som forskere fra Aalborg Universitet står bag. Her samler forskerne 30 års smerteforskning og peger på, at kroniske smerter ikke kun kan forklares med slid på knogler og led.

Smerter sidder ikke kun ét sted

Ifølge forskerne opstår kroniske smerter ofte i et samspil mellem blandt andet immunforsvar, nervesystem, genetik, psyke og livsstil. Derfor kan et røntgenbillede ikke nødvendigvis forklare, hvorfor en patient har ondt.

”Vi har længe vidst, at et røntgenbillede ikke kan forklare, hvorfor en patient har ondt. Men i mange år har vi manglet en forklaring – den er vi nu ved at afdække. Smerte er ikke noget, der sidder ét sted i kroppen. Det er et system, der kan komme i ubalance på mange måder.
Hvis vi kan identificere, hvad der driver den ubalance, åbner det for helt nye måder at behandle smerter på,” siger professor og førsteforfatter Kristian Kjær-Staal Petersen fra Center for Neuroplasticity and Pain på Aalborg Universitet.

Behandlingen virker for mange – men ikke alle

Patienter med for eksempel knæsmerter bliver i dag typisk tilbudt træning, medicin og i sidste ende kirurgi. Ifølge Aalborg Universitet virker den tilgang efter hensigten for omkring 80 procent.

For resten fortsætter smerterne, også efter en operation. Nogle ender med at bruge opioider for at holde smerterne nede, selv om det ikke anbefales i internationale guidelines.

AI skal hjælpe med at finde sammenhænge

Forskerne ser kunstig intelligens som et muligt redskab til at forstå, hvorfor nogle patienter udvikler mere komplekse smerteforløb.

”Det nyeste er, at vi ved hjælp af AI-modeller kan se, hvordan forskellige fænomener hænger sammen. For eksempel kan tendens til depression hænge sammen med et overaktivt immunsystem, der igen er koblet til øget smertefølsomhed. Desuden kan vi se, at livsstilsfaktorer som f.eks. dårlig søvn og fysisk inaktivitet har en negativ indvirkning på hele systemet og derfor gør personer mere ”sårbare” overfor komplekse kroniske smerter,” siger Kristian Kjær-Staal Petersen.

Håb om mere målrettet behandling

På længere sigt håber forskerne, at blodprøver og andre biomarkører kan bruges til at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af en operation, og hvem der bør tilbydes en anden eller supplerende behandling.

“Nogle patienter kan have gavn af klassiske behandlinger, mens andre risikerer at gennemgå lange og ineffektive behandlingsforløb, hvis ikke deres specifikke smerteprofil identificeres tidligt. Men jeg forventer, at vi om 20 år i højere grad kan matche den enkelte patient med den rigtige behandling. Det vil være et markant fremskridt for de mange mennesker, der i dag lever med kroniske smerter,” siger Kristian Kjær-Staal Petersen.