Forskere finder mulig forklaring på aggressiv hjernesygdom

Forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har gjort et overraskende fund i jagten på at forstå den sjældne og dødelige hjernesygdom multipel system atrofi, også kaldet MSA.

Et nyt studie peger på, at hjernens immunceller – ofte omtalt som hjernens “skraldemænd” – bliver udmattede og mister evnen til at rydde op i hjernen hos patienter med sygdommen.

Minder om Parkinsons – men udvikler sig hurtigere

MSA er en sjælden neurologisk sygdom, som på flere måder minder om Parkinsons sygdom. Den påvirker blandt andet balance, bevægelse og kroppens autonome funktioner som blodtryk og vandladning.

Sygdommen udvikler sig dog typisk hurtigere og mere aggressivt end Parkinsons, og der findes i dag hverken behandling eller kur. I Danmark lever omkring 300 personer med diagnosen.

Hjernens “skraldemænd” stopper med at rydde op

Forskerne har undersøgt hjernevæv fra patienter med MSA for at forstå, hvorfor sygdommen udvikler sig så voldsomt.

Her fandt de, at hjernens immunceller – de såkaldte mikroglia – ikke reagerede som forventet.

Normalt fungerer mikroglia som hjernens oprydningshold. De fjerner affaldsstoffer, ophobede proteiner og døende celler. Men hos patienter med MSA så immuncellerne ud til at være sløve eller udmattede.

Forskerne havde ellers forventet at finde et overaktivt immunforsvar i hjernen, sådan som man ofte ser ved Parkinsons sygdom.

Mere end 117.000 celler analyseret

I studiet analyserede forskerne vævsprøver fra patienter med MSA, Parkinsons sygdom og personer uden neurologiske sygdomme.

Ved hjælp af avanceret RNA-sekventering undersøgte de mere end 117.000 individuelle celler og tusindvis af gener i hver celle. Det gjorde det muligt at kortlægge, hvordan forskellige celletyper opfører sig i hjernen hos patienter med sygdommen.

Håb om fremtidig behandling

Forskerne understreger, at der er behov for mere forskning, men håbet er, at den nye viden kan bane vej for fremtidige behandlinger.

Teorien er blandt andet, at immunsystemet tidligt i sygdomsforløbet kan have været så overaktivt, at immuncellerne til sidst bliver udmattede og mister deres funktion.

Hvis forskerne bliver klogere på mikroglia-cellernes rolle, kan det på længere sigt åbne for nye måder at behandle sygdommen på.