Markant fald i resistente bakterier i dansk kylling: Fra 44 til 2 procent

Antibiotikaresistens kan gøre bakterielle infektioner vanskeligere at behandle, fordi bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika.

Men udviklingen behøver ikke kun at gå én vej. Det viser erfaringerne fra DANMAP, der i år kan se tilbage på 30 års dansk overvågning af antibiotikaforbrug og antibiotikaresistens hos mennesker, dyr og i fødevarer. Et af de tydeligste eksempler kommer fra dansk kyllingekød.

Fra 44 til 2 procent

I 2011 blev cefalosporin-resistente E. coli-bakterier fundet i 44 procent af prøverne af dansk kyllingekød. Det bemærkelsesværdige var, at antibiotikagruppen cefalosporiner på det tidspunkt ikke havde været anvendt i den danske slagtekyllingeproduktion i mindst ti år.

Undersøgelser pegede blandt andet på, at bakterierne kunne være kommet til Danmark via importerede avlsdyr.

Efter brugen af de pågældende antibiotika blev stoppet længere oppe i den internationale avlskæde, skete der en markant udvikling.

I 2024 blev E. coli-bakterier med tilsvarende resistensegenskaber således kun fundet i to procent af prøverne af dansk kyllingekød.

Udviklingen er ifølge DANMAP et eksempel på værdien af at følge de samme typer data gennem mange år. Det gør det muligt både at opdage problemer, undersøge mulige årsager og følge, hvad der sker, efter der bliver sat ind.

Danmark har overvåget området i 30 år

DANMAP er et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut og blev etableret i 1995.

Danmark var dengang det første land i verden, der etablerede en integreret overvågning af antibiotikaforbrug og resistens på tværs af mennesker, dyr og fødevarer.

Programmet har siden været forbillede for lignende overvågningsprogrammer i andre lande.

– Vi har opbygget en 30 år lang hukommelse, som kun bliver mere værdifuld med tiden. Siden 2018 har vi arbejdet med at koble sundhedsdata med genetiske analyser for hurtigere opsporing og overvågning af udbrud. Dette vil vi fortsat udvikle, men vi ønsker samtidig at udvikle systemer, der kobler antibiotikaforbrug med resistensdata, både inden for og på tværs af sektorerne, siger Ute Wolff Sönksen, overlæge ved Statens Serum Institut.

166 patienter blev knyttet til udbrud

Selvom udviklingen i dansk kyllingekød viser, at bestemte resistensproblemer kan presses tilbage, er antibiotikaresistens fortsat en udfordring.

På hospitalerne holder forskerne blandt andet øje med såkaldte CPO-bakterier. De producerer enzymer, der kan gøre bakterierne resistente over for carbapenemer – antibiotika, som blandt andet anvendes til behandling af alvorlige infektioner.

I 2024 blev 166 nye patienter knyttet til CPO-udbrud i Danmark.

Forskerne anvender blandt andet helgenomsekventering, hvor bakteriernes arvemateriale kortlægges. Det gør det muligt at sammenligne bakterier fra forskellige patienter og hospitaler og dermed opdage forbindelser mellem tilfælde, der umiddelbart kan se ud til at være adskilte.

– DANMAP er en vigtig del af Danmarks beredskab mod antibiotikaresistens, og når sundhedsvæsenet og smittevejene eller fødevareproduktionen ændrer sig, skal overvågningen flytte med risiciene. Den næste store resistensudfordring kan meget vel se anderledes ud end den, der i sin tid førte til dannelsen af DANMAP, siger Ute Wolff Sönksen.

Holder også øje med dyr og fødevarer

CPO-bakterier bliver ikke kun overvåget hos mennesker.

DANMAP har siden 2014 systematisk undersøgt, om bakterierne findes hos dyr og i fødevarer i Danmark. Ifølge Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet har det hidtil ikke været tilfældet.

Overvågningen fortsætter dog, blandt andet fordi CPO-bakterier i de senere år er blevet fundet i fødevarer i udlandet.

Seniorforsker Sofia Ribeiro Duarte fra DTU Fødevareinstituttet forklarer:

– Når vi finder resistente bakterier hos mennesker, er et af de vigtige spørgsmål, om de kan være forbundet med husdyr, med kød i supermarkedet eller med helt andre kilder. Ved at sammenholde data fra mennesker, dyr og fødevarer kan vi komme tættere på svaret og dermed også på, hvor det giver bedst mening at sætte ind.

Overvågningen skal udvikles

Efter 30 år er planen nu at videreudvikle DANMAP.

Der skal blandt andet arbejdes med flere datakilder og et stærkere såkaldt One Health-fokus, hvor menneskers, dyrs og miljøets sundhed betragtes i sammenhæng. Ambitionen er også at gøre data hurtigere tilgængelige, så ændringer i resistensmønstre kan opdages tidligere.

DANMAP-rapporten udkommer i efteråret 2026 for 30. gang. Erfaringerne fra blandt andet kyllingeproduktionen viser ifølge programmet, hvordan mange års overvågning kan bruges til både at identificere et problem og følge udviklingen, når der bliver sat målrettet ind.