Vikingernes hemmeligheder skal afsløres: Ny teknologi kan ændre vores forståelse af Danmarkshistorien

De danske runesten gemmer muligvis på langt flere oplysninger om vikingetiden, end forskerne hidtil har været i stand til at finde.

Nu skal et nyt forskningsprojekt på Nationalmuseet undersøge mange af landets cirka 260 runesten med avanceret teknologi. Projektet skal blandt andet afdække, hvordan vikingerne var forbundet med hinanden, og hvilken betydning de enkelte personer havde i datidens samfund.

Augustinus Fonden har bevilget 4,2 millioner kroner til arbejdet, der gennemføres fra 2027 til 2031.

Gamle sten kan afsløre nye forbindelser

Runestenene er blandt de vigtigste skriftlige vidnesbyrd fra vikingetiden. De blev rejst mellem år 600 og 1100, hvor Danmark gennemgik store politiske og samfundsmæssige forandringer.

Selvom forskerne allerede kender indholdet af mange runeindskrifter, er der fortsat store ubesvarede spørgsmål om personerne bag stenene og deres indbyrdes forbindelser.

Nationalmuseets seniorforsker og runolog Lisbeth Imer håber, at projektet kan skabe et mere samlet billede af vikingetidens samfund.

Forskerne vil blandt andet undersøge, om personer nævnt på forskellige runesten kan forbindes med hinanden, og hvordan stenene indgik i lokale magtstrukturer.

3D-scanning kan afsløre, hvem der huggede runerne

En central del af projektet bliver at undersøge runestenene med 3D-scanning.

Teknologien gør det muligt at studere de små spor, som blev efterladt, da runerne blev hugget ind i stenene.

Disse spor kan sammenlignes for at undersøge, om forskellige sten er blevet udsmykket af den samme person.

Metoden har allerede vist sit værd.

I 2023 lykkedes det Nationalmuseet at fastslå, at den store Jellingsten blev udsmykket af runeristeren Ravnunge-Tue.

Nu skal lignende undersøgelser gennemføres på flere danske runesten.

Stenene kan fortælle om ejendom og magt

Forskerne vil ikke kun undersøge, hvem der fremstillede runestenene.

De vil også forsøge at forstå, hvilken funktion stenene havde i vikingernes samfund.

En mulighed er, at nogle runesten blev rejst i forbindelse med politiske aftaler, religiøse handlinger eller spørgsmål om ejendomsret.

Forskerne vil blandt andet undersøge, om regler om ejendom, som kendes fra middelalderen, allerede eksisterede i vikingetiden.

Samtidig skal projektet belyse, om indførelsen af kristendommen ændrede måden, mennesker ejede og overdrog jord på.

Forskerne vil undersøge jorden omkring stenene

En anden vigtig del af arbejdet handler om runestenenes oprindelige placering.

Kun ganske få danske runesten står i dag på det sted, hvor de oprindeligt blev rejst.

Derfor vil forskerne undersøge udvalgte områder med teknologi, der kan afsløre skjulte spor under jordoverfladen.

Det kan eksempelvis være rester af gamle anlæg eller andre arkæologiske spor.

Undersøgelserne skal være med til at afklare, om runestenene oprindeligt stod ved vigtige handelsveje, gårde eller gravmonumenter.

På den måde håber forskerne at få en bedre forståelse af, hvorfor stenene blev rejst netop de pågældende steder.

Aarhus Universitet er med i forskningen

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Nationalmuseet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, det svenske Riksantikvarieämbetet og en række lokale museer.

Dermed bliver forskningen også forankret i Østjylland gennem Aarhus Universitets deltagelse.

De danske runesten er en del af en større nordisk tradition. Ud over de cirka 260 danske sten findes der omkring 2.500 i Sverige, 50 i Norge og 50 på De Britiske Øer.

Kan give et nyt billede af vikingetiden

Forskerne håber, at undersøgelserne kan føre til en mere detaljeret forståelse af de mennesker, der levede i perioden, hvor Danmark udviklede sig fra mindre kongedømmer til et samlet rige.

Ved at kombinere gamle runeindskrifter med moderne teknologi kan det blive muligt at afdække forbindelser mellem personer og steder, som hidtil har været ukendte.

Projektet skal dermed ikke blot gøre forskerne klogere på de enkelte runesten, men også bidrage til en bredere forståelse af, hvordan magt, religion og samfund var organiseret i vikingetidens Danmark.