Nyheder
Alle 98 kommuner er i mål med budgetterne for 2027 – men nu kan skatten stige
Trods svære økonomiske forhandlinger er det lykkedes landets 98 kommuner at vedtage budgetterne for 2027 inden for de aftalte rammer. Men selvom kommunerne samlet set får flere penge til velfærd, forventes kommuneskatten at stige. Det oplyser Kommunernes Landsforening (KL).
Landets kommuner har nu lagt de økonomiske planer for 2027, og det har langt fra været en nem opgave.
En foreløbig opgørelse fra Kommunernes Landsforening (KL) viser, at alle 98 kommuner har vedtaget deres budgetter, og at de samlet set forventes at overholde de økonomiske rammer, som blev aftalt med regeringen tidligere på året.
Men budgetforhandlingerne har krævet svære prioriteringer og politiske kompromiser. Samtidig står det klart, at kommunerne samlet set forventer at hæve skatten.
Det betyder, at nogle danskere kan komme til at betale mere i kommuneskat fra næste år.
Store forskelle på kommunernes økonomi
Ifølge KL har årets budgetlægning været særligt vanskelig, fordi kommunerne står over for en række store forandringer.
En af de væsentligste er sundhedsreformen, som betyder, at kommunale opgaver for mere end fire milliarder kroner flyttes til regionerne.
Det påvirker kommunernes økonomi og gør det nødvendigt at tilpasse både budgetter og opgavefordeling.
Samtidig er der store forskelle på de økonomiske vilkår rundt om i landet.
– Budgetlægningen i år viser med al tydelighed, at vilkårene for at levere velfærd på tværs af landet er meget forskellige. Og i det lys siger det virkelig noget om det kommunale fællesskab, at vi alligevel lykkes med at komme i mål. Det har været en sand holdindsats. Men forløbet bekræfter os også i, at der er brug for at blive kigget på, hvordan vi får et land, der hænger bedre sammen. De drøftelser ser vi frem til at gå konstruktivt ind i sammen med regeringen, siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel.
Læs også:
3,3 milliarder kroner ekstra til velfærd
Med økonomiaftalen for 2027 fik kommunerne tilført 3,3 milliarder kroner ekstra til velfærd. Pengene skal indgå i kommunernes samlede økonomi, hvor der blandt andet skal prioriteres mellem daginstitutioner, skoler, ældrepleje og andre kommunale opgaver.
Samtidig har kommunerne fået mulighed for at bruge samlet 22,3 milliarder kroner på anlægsprojekter i 2027.
Det kan eksempelvis være nybyggeri, renoveringer og andre kommunale investeringer.
Men selv med flere penge til rådighed har det været nødvendigt at foretage vanskelige prioriteringer.
– Vi ved, at det har krævet nogle benhårde armlægninger og kompromisser i forhold til de lokale prioriteringer og ønsker for at nå i mål på tværs af kommunedanmark. Det fortjener stor ros, at kommunerne har taget det ansvar på sig og endnu engang bevist, at vi samlet set kan levere på de aftaler, vi indgår – også selvom det er svært, siger KL’s næstformand Martin Damm.
Kommuneskatten forventes at stige
Selvom kommunerne samlet set har overholdt de aftalte rammer for service og anlæg, er det ikke lykkedes at holde skatten i ro.
Ifølge KL har flere kommuner ønsket at hæve skatten end at sænke den.
Det betyder, at kommunerne samlet set forventer en skattestigning i 2027.
– Vi må erkende, at vi ikke er lykkedes med at komme i mål med at holde skatten i ro. Ønskerne om at hæve skatten har været flere end ønskerne om at sænke den, og det giver desværre en ubalance, siger Peter Rahbæk Juel.
Det er dog ikke ensbetydende med, at skatten stiger i alle kommuner.
Kommuneskatten fastsættes lokalt, og udviklingen afhænger derfor af de enkelte kommuners budgetbeslutninger.
Hvad betyder budgetterne for borgerne?
For borgerne handler de kommunale budgetter om langt mere end tal på et regneark. Det er nemlig gennem budgetterne, at kommunalpolitikerne prioriterer pengene til blandt andet børnepasning, folkeskoler, ældrepleje, sociale tilbud, veje og kommunale bygninger.
Selvom kommunerne samlet set får flere penge til velfærd, kan de lokale prioriteringer derfor se meget forskellige ud.
Nogle kommuner kan vælge at styrke bestemte områder, mens andre må finde besparelser eller omprioritere eksisterende midler.
Samtidig kan ændringer i kommuneskatten få direkte betydning for borgernes privatøkonomi.
De endelige tal kommer i januar
KL understreger, at der indtil videre er tale om en foreløbig opgørelse. De endelige budgettal for landets 98 kommuner bliver offentliggjort i januar 2027.
Her vil det samlede billede af kommunernes økonomi, skatteændringer og prioriteringer for det kommende år stå klarere.
Indtil da er konklusionen fra KL, at kommunerne trods vanskelige forhandlinger er nået i mål med budgetterne – men at det ikke er lykkedes at undgå en samlet stigning i kommuneskatten.
Læs også: