584 millioner kroner uddelt: Nu skal forskere undersøge alt fra fædrehjerner til sorte huller

Kan mænd udvikle en særlig fædrehjerne, når de bliver forældre? Kan korsang være med til at sikre en bedre alderdom? Og hvordan kan plantebaseret mad blive mere velsmagende?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som danske forskere nu får mulighed for at undersøge.

Torsdag den 22. oktober 2026 har Danmarks Frie Forskningsfond offentliggjort en uddeling på mere end 584 millioner kroner til 167 nye forskningsprojekter.

Pengene skal give forskerne mulighed for at forfølge deres egne idéer og skabe ny viden inden for en lang række områder.

Kun 12 procent fik penge

Interessen for forskningsmidlerne har været stor.

I alt modtog Danmarks Frie Forskningsfond 1.370 ansøgninger, men kun 167 projekter fik støtte.

Det svarer til, at blot 12 procent af ansøgerne fik en bevilling.

”Når forskere får mulighed for selv at stille spørgsmålene og forfølge deres idéer med størst potentiale, ved vi ikke på forhånd, hvor forskningen fører os hen. Det er netop en af styrkerne ved den frie forskning: Den kan åbne nye forskningsområder, udfordre det, vi tror, vi ved, og skabe erkendelser, vi ikke på forhånd kunne have efterspurgt,” siger Søren Serritzlew, bestyrelsesforperson i Danmarks Frie Forskningsfond.

Skal undersøge om fædrehjernen findes

Et af de nye projekter handler om, hvorvidt mænds hjerner ændrer sig, når de bliver fædre.

Forskerne vil følge 100 førstegangsfædre fra tredje trimester af deres partners graviditet, indtil barnet fylder ét år.

Deres udvikling skal sammenlignes med 100 mænd uden børn.

Formålet er at undersøge, om der findes en særlig fædrehjerne.

Et andet forskningsprojekt skal undersøge, hvordan vores boliger påvirker hverdagen, når vi bliver ældre.

Mange danskere bliver nemlig boende i boliger, der oprindeligt er indrettet til familier med børn og ikke til ældre mennesker med ændrede fysiske behov.

Fra plantebaseret mad til virus og sorte huller

De nye forskningsmidler går også til en række andre områder.

Blandt projekterne er forskning i, hvordan plantebaserede fødevarer kan blive mere velsmagende, og hvordan insekter kan sprede virusbårne sygdomme.

Andre forskere skal undersøge sorte huller i universet og korsang som en mulig vej til at ældes godt.

Fælles for projekterne er, at forskerne selv har formuleret de spørgsmål, de ønsker at finde svar på.

Hård konkurrence om forskningsmillionerne

De mange ansøgninger er blevet vurderet af fem faglige råd under Danmarks Frie Forskningsfond.

Rådene dækker områderne kultur og kommunikation, natur og univers, samfund og erhverv, sundhed og sygdom samt teknologi og produktion.

Projekterne er blandt andet blevet vurderet på deres videnskabelige kvalitet, originalitet og potentiale.

”Konkurrencen om midlerne er samtidig stor, og kvaliteten af ansøgningerne er høj. Det betyder også, at rådsmedlemmerne skal foretage nogle svære prioriteringer. En stor tak til medlemmerne af de fem faglige råd for den tid, grundighed og faglighed, de lægger i den opgave,” siger Søren Serritzlew.

Projekter kan løbe over flere år

Den enkelte forskningsbevilling kan være på op til 2,55 millioner kroner eksklusive overhead.

Projekterne kan som udgangspunkt vare tre år, men perioden kan forlænges til fire år, hvis der indgår ph.d.-studerende.

Danmarks Frie Forskningsfond understreger, at de offentliggjorte beløb kan blive justeret efter en kommende budgetgennemgang.

En oversigt over de 167 projekter, der har modtaget støtte, findes på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside.