Uddannelse

Alarmerende tal fra gymnasierne: Eleverne får de dårligste karakterer i 14 år

Nye landsdækkende tal viser, at gymnasieelevernes karakterer i skriftlig dansk er faldet til det laveste niveau siden 2012. Samtidig vokser bekymringen for, om brugen af kunstig intelligens betyder, at eleverne får for lidt træning i selv at skrive.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 30. oktober 2026

Danske gymnasieelever har fået sværere ved at opnå gode karakterer til den skriftlige eksamen i dansk. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet, som er offentliggjort torsdag den 29. oktober 2026.

Særligt på det almene gymnasium, stx, er udviklingen tydelig. Her er karaktergennemsnittet i skriftlig dansk faldet fra 6,8 i 2018 til 6,2 i 2026.

Det er det laveste niveau siden 2012, og udviklingen vækker bekymring hos Danske Gymnasier.

– Vi udtrykte bekymring allerede i sommer, da vores stikprøve viste et markant fald i elevernes karakterer i skriftlig dansk. Nu kan vi se, at det ikke kun er et billede fra de 11 gymnasier, vi undersøgte. De nye landstal bekræfter, at vi står med en reel udfordring, som vi er nødt til at tage alvorligt, siger Maja Bødtcher-Hansen, der er forperson i Danske Gymnasier.

Stor forskel på årskarakterer og eksamen

De nye tal viser også en markant forskel mellem de karakterer, eleverne får for deres skriftlige arbejde gennem skoleåret, og de resultater, de opnår ved eksamen.

På stx ligger gennemsnittet for årskaraktererne i skriftlig dansk på 7,4, mens gennemsnittet ved den skriftlige eksamen er 6,2.

Det betyder, at eleverne klarer sig væsentligt dårligere ved eksamen end i løbet af skoleåret.

Problemet begrænser sig ikke til det almene gymnasium. Også på handelsgymnasiet, hhx, og det tekniske gymnasium, htx, er der registreret fald i karaktererne ved den skriftlige eksamen i dansk.

Det største fald ses dog på stx.

Kunstig intelligens vækker bekymring

En særlig omstændighed ved årets studenter er, at de er den første årgang, som har haft adgang til kunstig intelligens gennem alle tre år på gymnasiet.

Det får Danske Gymnasier til at stille spørgsmål ved, om eleverne får tilstrækkelig træning i selv at formulere sig skriftligt.

Organisationen understreger, at kunstig intelligens kan være et nyttigt redskab, men frygter samtidig, at teknologien kan betyde, at eleverne øver sig mindre i at skrive selv.

– Vi ved, at eleverne bruger AI i deres skolearbejde, og det kan være et godt redskab i visse tilfælde. Men vi er nødt til at tage seriøst, at eleverne i mindre grad selv øver sig i at skrive, formulere sig og fordybe sig i en tekst. Det er jo netop i det arbejde, at vi kan se, at eleverne rykker sig, siger Maja Bødtcher-Hansen.

De nye karaktertal dokumenterer et fald i eksamensresultaterne, men fastslår ikke i sig selv, at kunstig intelligens er årsagen.

Bekymringen begyndte allerede i sommer

Danske Gymnasier gennemførte i sommer en stikprøve blandt 11 gymnasier fordelt over hele landet.

Undersøgelsen viste, at elevernes gennemsnit ved den skriftlige eksamen i dansk var 6,1, mens gennemsnittet for deres skriftlige årskarakterer var 7,4.

Allerede dengang gav resultaterne anledning til bekymring.

Med de nye landsdækkende tal fra Undervisningsministeriet står det nu klart, at faldet ikke kun gælder de gymnasier, der deltog i stikprøven.

Danske Gymnasier mener derfor, at der er behov for at se nærmere på både undervisningen og måden, elevernes færdigheder bliver vurderet på.

Vil ændre undervisning og eksamener

Ifølge Danske Gymnasier er der behov for mere gennemgribende ændringer af de treårige gymnasiale uddannelser.

Organisationen ønsker blandt andet, at undervisning, hjemmearbejde og eksamensformer bliver tilpasset en hverdag, hvor kunstig intelligens er blevet en del af elevernes skolearbejde.

Undervisningsministeren har allerede præsenteret en såkaldt AI-strakspakke, men det er ifølge Danske Gymnasier ikke tilstrækkeligt.

– Undervisningsministerens AI-strakspakke var et godt første skridt på vejen, men nu skal vi et spadestik dybere. Vi skal indrette undervisningen og eksamenerne efter den virkelighed, vi befinder os i, samtidig med at vi har et ansvar for at give de unge de bedste forudsætninger for at dygtiggøre sig, slutter Maja Bødtcher-Hansen.

Skriftlige færdigheder skal styrkes

For Danske Gymnasier handler udfordringen ikke alene om karaktererne, men også om elevernes mulighed for at udvikle deres skriftlige kompetencer.

Organisationen fremhæver, at det at skrive, formulere sig og fordybe sig i en tekst er en vigtig del af elevernes faglige udvikling.

De nye tal sætter dermed fokus på, hvordan gymnasierne fremover skal sikre, at eleverne både lærer at bruge moderne teknologi og samtidig udvikler evnen til at arbejde selvstændigt.

Danske Gymnasier efterlyser nu mere omfattende ændringer, der skal sikre, at undervisningen og eksamenerne følger med den teknologiske udvikling, uden at elevernes egne skriftlige færdigheder bliver nedprioriteret.