Politik
Interview med Jesper Skov Mikkelsen: Det skal være nemmere at være borger i Mariagerfjord
Det skal være lidt nemmere at drive virksomhed og være borger i Mariagerfjord Kommune – behandlingstiden for byggeansøgninger skal ned. Se interviewet
Det skal være lidt nemmere at drive virksomhed og være borger i Mariagerfjord Kommune – behandlingstiden for byggeansøgninger skal ned.
I det netop indgåede budgetforlig for 2026 har det været vigtigt for Venstre, at der blev tilført yderligere ressourcer til sagsbehandlingen af lokalplaner, byggeansøgninger, miljøgodkendelser og miljøtilsyn.
Det glæder mig, at aftaleparterne bag budgettet sammen med Venstre har prioriteret at tilføre området yderligere 2,4 mio. kr. samlet, som skal tilføre yderligere ressourcer til opgaverne.
Vores kommune er i en god udvikling, og der er travlhed med både lokalplaner og byggesagsbehandling. Vi er en erhvervsvenlig kommune, og vi er nødt til at tilpasse os aktivitetsniveauet og sikre yderligere hænder til at hjælpe vores nuværende, dygtige medarbejdere i afdelingen.
Kompleks lovgivning kræver yderligere ressourcer
Lokalplaner og byggesagsbehandling bliver mere og mere kompleks, og målet med tilførsel af yderligere ressourcer er, at borgere og virksomhedsejere skal mærke en kortere sagsbehandlingstid.
Kommunikation er vigtig, og vores erhvervsliv skal fortsat møde imødekommenhed og en engageret kommune, og derfor har opnormeringen høj prioritet for Venstre i det netop vedtagne budget.
Det skal være nemmere at drive virksomhed i kommunen, og det er Venstres ønske at en kortere sagsbehandlingstid skal bidrage hermed.
Vi er meget tilfredse med budgettet for 2026, der bl.a. også byder på et markant kvalitetsløft i ældreplejen, flere midler til skoler, børn og unge, investeringer i anlæg og byudvikling samt understøttelse af aktiviteterne i de 4 hovedbyer og på østkysten – for blot at nævne nogle hovedpunkter.
Læs også: