Sport

Hobro IK henter stortalent i AGF

Hobro IK har i transfervinduets sidste timer sikret sig et spændende ungt talent til forsvaret.

Hobro IK henter stortalent i AGF
Foto: Dannie Rosenkrantz/Hobro IK
3. februar 2025
Af Dinny Eriksen

Den 18-årige midtstopper Mikkel Kannegaard skifter fra AGF til Hobro IK på en aftale, der løber frem til udgangen af 2027.

Mikkel Kannegaard, der allerede som 16-årig blev en del af AGF’s førstehold i 3F Superligaen, ser frem til sin nye udfordring i Mariagerfjord-klubben. Med erfaring fra de danske ungdomslandshold på U16-, U17- og U19-niveau er han anerkendt som et af de største forsvarstalenter i sin årgang.

Teknisk chef: “Et enormt potentiale”

Teknisk chef i Hobro IK, Lars Justesen, er begejstret for tilgangen af den unge forsvarsspiller:

“Mikkel er en vildt spændende case og en spiller vi har haft et godt øje til i en længere periode. Med flere
ungdomslandskampe på CV’et, herunder U19-landskampe må han siges at være en af de største talenter på
hans position i Danmark. Han er en ung spiller med et enormt potentiale, som vi skal være med til at forløse. Vi
har i fællesskab lavet en god plan, der skal sikre dette. Han er en spiller som vi forventer os meget af i fremtiden”
udtaler Justesen.

Bilbrand i Arden hurtigt slukket

Læs også: Bilbrand i Arden hurtigt slukket

Mikkel Kannegaard: “Glæder mig til at bidrage”

Den unge forsvarsspiller ser skiftet til Hobro IK som et vigtigt skridt i sin karriere:

“Jeg er super glad for at få muligheden i Hobro IK og jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og
til at komme ud på træningsbanen og blive en del af truppen. Jeg er en spillende forsvarsspiller, der gerne vil tage del i opbygningsspillet, hvilket er en af mine klare spidskompetencer.

Jeg ser frem til min tid i Hobro IK, hvor jeg håber at jeg kan fortsætte min udvikling, få en masse seniorerfaring og bidrage til holdet.
Alt i alt er jeg bare rigtig glad for at komme til Hobro IK.” siger Mikkel Kannegaard.

Han overtager trøje nummer 5 i Hobro IK og vil allerede være med, når holdet onsdag møder Skive IK i en testkamp.

Med tilgangen af Kannegaard understreger Hobro IK sin satsning på unge, talentfulde spillere, der kan være med til at styrke holdet både på kort og lang sigt. Fansene kan nu se frem til at følge den unge forsvarsspillers udvikling på DS Arena i de kommende sæsoner.

Kilde: Hobro IK

57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

Læs også: 57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

En solrig februar tirsdag i vente

Læs også: En solrig februar tirsdag i vente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev