Uddannelse
Mariagerfjord Ungdomsskole vinder pris på Christiansborg for andet år i træk
Ungdomsskolen markerer sig igen ved Ungdommens EU-topmøde, hvor en elev nu har hentet Cavlingprisen for weekendens bedste journalistiske indsats
Mariagerfjord Ungdomsskole kan igen i år glæde sig over succes på Christiansborg. For andet år i træk har en ung fra kommunen vundet en af de eftertragtede priser ved Ungdommens EU-topmøde.
Mere end 120 unge fra hele landet deltog i årets topmøde, hvor de prøver kræfter med politik, forhandling og journalistik i rammer, der ligger tæt op ad det virkelige politiske arbejde på Christiansborg.
I år gik hæderen til Saman Sulaiman, som vandt Cavlingprisen for sin journalistiske dækning af weekendens forhandlinger.
Unge prøver kræfter med EU-politik
Ungdommens EU-topmøde arrangeres af Europabevægelsen og samler hvert år unge fra hele landet til et rollespil med fokus på europæisk politik og demokrati.
Deltagerne indtager roller som ministre fra et af EU’s 27 medlemslande, medlemmer af Europa-Parlamentet eller politiske journalister. I løbet af weekenden arbejder de med lovforslag, som først forhandles i grupper og siden skal samles i en fælles lovtekst.
Samtidig følger de unge journalister forløbet tæt og skal interviewe, analysere og formidle, mens forhandlingerne står på.
Det hele foregår i Landstingssalen og andre lokaler på Christiansborg, hvor deltagerne får et sjældent indblik i det politiske maskinrFoto: um.
Foto: Mariagerfjord Ungdomsskole
Læs også:
God forberedelse gav resultat
Hos Mariagerfjord Ungdomsskole er deltagelsen ikke overladt til tilfældigheder. Inden topmødet mødes de unge til forberedelsesdage, hvor de arbejder med materialet, træner debat og forhandling og forbereder journalistiske vinkler.
Ifølge ungdomsskolen har det været med til at give deltagerne et stærkt udgangspunkt, når de møder op på Christiansborg.
“Det var en vild oplevelse at være med. Vi havde forberedt os godt hjemmefra, og det gav os virkelig en fordel, da vi først stod klar på Christiansborg – forberedelsen gjorde, at man følte, man var et skridt foran. Fællesskabet, de nye mennesker og bare det at være på Christiansborg var en stor del af oplevelsen. At dække forhandlingerne og skulle tænke hurtigt som journalist var både udfordrende og mega fedt – og det gjorde det endnu federe at vinde prisen,” fortæller Saman Sulaiman.
Foto: Mariagerfjord Ungdomsskole
To år, to priser
Det er andet år i træk, at Mariagerfjord Ungdomsskole får en pris med hjem fra topmødet.
I 2025 vandt Victoria Marie Blicher Alting en pris for sin indsats som Cyperns klimaminister, og nu har Saman Sulaiman altså fulgt op med Cavlingprisen i 2026.
Dermed har ungdomsskolen for alvor sat sit præg på arrangementet to år i træk.
Stolthed over de unges engagement
Hos Mariagerfjord Ungdomsskole ser man deltagelsen som en vigtig del af arbejdet med at styrke unges forståelse for demokrati og give dem lyst til at engagere sig i samfundet.
Ungdomsskolens bestyrelsesformand Mette Binderup lægger vægt på, at topmødet giver de unge en særlig mulighed for at arbejde med demokrati i praksis.
“Vi er utrolig stolte af de unge og deres præstationer. Det er vigtigt, at unge får mulighed for at arbejde med demokrati i praksis, og Ungdommens EU-topmøde er en helt særlig ramme for netop det. Det viser, hvor langt man kan nå, når man tør engagere sig og bruge sin stemme,” udtaler hun.
Sætter tydeligt aftryk
Ifølge ungdomsskolen er deltagelsen i topmødet endnu et eksempel på, hvordan man vil give unge oplevelser, der rækker ud over klasselokalet.
Med to priser på to år står det samtidig klart, at de unge fra Mariagerfjord ikke blot deltager i topmødet, men også formår at markere sig blandt deltagere fra hele landet.
Læs også: