Ny analyse: Mariagerfjord Kommune blandt dem, der har skåret mest i ældreudgifterne

Sådan ser det ud i Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune har på ét år reduceret sine udgifter pr. borger over 80 år fra 187.077 kr. i 2023 til 167.931 kr. i 2024 (2024-priser). Det svarer til et fald på 10,2 procent – blandt de største i landet. Samtidig er kommunens prioriteringsindeks for ældreområdet faldet fra 101 til 90 (2018=100), hvilket viser, at ældreområdet fylder mindre i kommunens samlede forbrug end året før.

Ældre Sagen peger på, at faldet især rammer udgifter til plejehjem og plejeboliger. På landsplan er netop denne post det område, der ikke følger med udviklingen i antallet af ældre.

Nabokommunerne: Rebild, Aalborg og Randers

Faldet i Mariagerfjord ligger over niveauet i flere nabokommuner:

• Rebild: Udgifter pr. 80+ faldt fra 193.697 kr. til 172.572 kr. (−10,8 %). Prioriteringsindeks: 104 → 92.
• Aalborg: 194.012 kr. → 185.765 kr. (−4,3 %). Indeks: 98 → 92.
• Randers: 198.825 kr. → 188.034 kr. (−5,4 %). Indeks: 95 → 90.

Mariagerfjord ender dermed lavere end både Randers og Aalborg i faktiske udgifter pr. 80+ i 2024 og har – sammen med Rebild – et af de største prioriteringsfald i landet

Nordjylland: Læsø er eneste undtagelse

I Region Nordjylland falder ældreudgifterne pr. 80+ i alle kommuner fra 2023 til 2024. Læsø skiller sig dog ud ved ikke at nedprioritere ældreområdet relativt til det samlede forbrug – øens prioriteringsindeks stiger fra 107 til 110. Samtidig ligger Læsø i toppen med 224.000 kr. pr. 80+ i 2024, mens Frederikshavn ligger lavest med 154.565 kr.. Morsø, Thisted og Aalborg ligger over landsgennemsnittet.

Hvad viser analysen nationalt?

• 92 af 98 kommuner nedprioriterer ældreområdet i 2024, målt som andel af det samlede kommunale forbrug pr. borger.
• De samlede udgifter pr. borger 80+ falder på landsplan fra 182.785 kr. til 175.318 kr. (−4 %).
• Kommunerne fik i økonomiaftalen for 2024 ekstra 1,25 mia. kr. til demografisk træk (flere ældre), men under halvdelen endte i regnskaberne som merforbrug på ældreområdet. Dertil kom 125 mio. kr. fra aftalen om en ældrereform til kvalitetsløft.

Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup kalder udviklingen “ganske enkelt uforsvarlig” og opfordrer kommunerne til at lade budgetterne for 2026 følge med antallet af ældre.

Han forsætter: “Der er kommuner, hvor ældreudgifterne er faldet med over 10 procent. Det kan mærkes i hverdagen. Mindre personale, mindre tid, og i sidste ende en ringere pleje. Det er ikke værdigt,”

Kommunernes svar – den bredere debat

I kølvandet på analysen har Kommunernes Landsforening anført, at kommunerne generelt ikke svigter de ældre og peger bl.a. på pres fra andre lovbundne udgifter. Debatten om prioriteringerne fortsætter derfor lokalt såvel som nationalt.

Nogle kommuner peger på, at “sund aldring” betyder, at færre ældre har brug for pleje, hvilket afvises af Ældre Sagen, da det ikke kan forklare udviklingen på bare et enkelt år. (2023 til 2024)

“Det her handler ikke om, at de ældre pludselig ikke har brug for hjælp. Det handler om, at kommunerne har valgt at bruge pengene på noget andet,” siger Bjarne Hastrup.

Bag om tallene

Analysen bygger på Danmarks Statistik og gennemgang af kommunernes regnskaber 2024. Prioriteringsindekset måler, om udgifterne pr. 80+ følger med kommunens samlede udgifter pr. indbygger (2018=100). Når indekset falder, er ældreområdet relativt nedprioriteret.

Fakta: Mariagerfjord i tal (2024, 2024-priser)

• Udgifter pr. borger 80+: 167.931 kr. (2023: 187.077 kr.) – −10,2 %.
• Prioriteringsindeks: 90 (2023: 101) – −10,7 %.
• Lands­gennemsnit pr. 80+: 175.318 kr.
• Region Nordjylland – spænd: Frederikshavn 154.565 kr. ↔ Læsø 224.000 kr.

Krav om politisk ansvar

Ældre Sagen opfordrer kommunalpolitikerne til at reagere.

“Budgetforhandlingerne for 2026 er i gang. Første skridt er at sikre, at budgettet på ældreområdet følger med udviklingen i antallet af ældre, og at kommunerne rent faktisk bruger midlerne fra staten til ældreområdet,” siger Bjarne Hastrup og tilføjer:

“Ellers svigter kommunen sit ansvar. Det her er ikke bare kolde tal, det er rigtige mennesker, der betaler prisen”.

Kommentar og baggrund fra redaktionen

Et fald i udgifter pr. 80+ og et lavere prioriteringsindeks betyder ikke nødvendigvis færre penge i kroner og øre end året før – men at ældreområdet fylder relativt mindre i kommunens samlede forbrug.

Det er ud fra ovenstående Ældre Sagens egen vurdering, at det kan mærkes i hverdagen at der bruges færre ressourcer i hjemmepleje og på plejehjem.

Redaktionen har været i kontakt med pressechef Karina Mosegaard Willumsen fra Ældre Sagen. Hun har fremsendt notatet “Økonomisk nedprioritering af ældreområdet i kommunerne”, som danner grundlag for denne artikel sammen med en pressemeddelelse fra Ældre Sagen.