Røde Kors: Trængte familier har ikke råd til kriselager

Mange familier i Danmark har svært ved at følge myndighedernes anbefalinger om at have forsyninger nok til mindst tre døgn.

Det viser en ny analyse fra Røde Kors, der bygger på svar fra 2.137 forældre, som har modtaget julehjælp. Her svarer halvdelen, at de ikke har mad og drikke nok til at klare sig i mindst tre dage. I den generelle befolkning gælder det 24 procent.

Økonomien rækker ikke

Ifølge Røde Kors peger familierne selv på en presset hverdag som forklaring. Mange har ikke luft i budgettet til at købe ekstra ind til et hjemmeberedskab.

”Vi har ikke engang råd til at komme igennem en måned med mad osv. Der er ingen luft i økonomien til forberedelse”, fortæller en respondent.

Også på områder som el, FM-radio og varme er økonomisk trængte borgere dårligere forberedt end befolkningen generelt.

Frygter krig og forsyningskrise

Analysen viser samtidig, at utrygheden fylder meget. 42 procent af de økonomisk trængte familier føler sig utrygge i hverdagen, mod 20 procent i den generelle befolkning.

44 procent frygter militær konflikt eller krig i Danmark, mens 45 procent er bekymrede for en forsyningskrise. Til sammenligning gælder det henholdsvis 13 og 16 procent i den generelle befolkning.

Røde Kors efterlyser tydeligere hjælp

Hos Røde Kors mener beredskabschef Louise K. Jühne Paulsen, at tallene viser en social skævhed i danskernes mulighed for at forberede sig.

”Tallene viser desværre, at anbefalingerne om hjemmeberedskab ikke er realistiske for mange familier i Danmark, og flere uddyber i undersøgelsen, at de slet ikke kan se for sig, hvordan de skal kunne bygge et lager op, når de ikke kan få pengene til at række til hverdag. Det er en følelse af afmagt hos dem, men bidrager også til en frygt for, at de er prisgivet og i øvrigt selv skyld i det, skulle krisen komme og de ikke er forberedte”, siger beredskabschef i Røde Kors, Louise K. Jühne Paulsen.

Hun opfordrer myndighederne til at være tydeligere om, hvilken hjælp mennesker i udsatte positioner kan få, hvis de ikke selv har mulighed for at have et hjemmeberedskab.

”For nogle fylder katastrofetankerne det hele. Det handler især om, at de er usikre på, hvordan de selv skal handle i en krise, og frygten for ikke at kunne passe på deres børn i en krisesituation”, forklarer Louise K. Jühne Paulsen.