Skoler kan blive ramt af millionbesparelser: Færre lærere og større klasser i vente

Der var udsigt til besparelser på skoleområdet i halvdelen af landets kommuner. Det viste en rundspørge fra Danmarks Lærerforening blandt foreningens lokale kredsformænd, som fulgte kommunernes igangværende budgetforhandlinger.

Ifølge foreningen lagde flere kommuner op til millionbesparelser på folkeskolerne. Blandt de gennemgående tiltag var skolelukninger, sammenlægning af klasser og færre lærere.

Udviklingen bekymrede formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

”Det, der holder mig vågen om natten, er, hvad konsekvenserne bliver for eleverne. Når skoler lukker, klasser bliver større, og der bliver færre lærere, får eleverne mindre tid og hjælp. Hvis ikke ambitioner og økonomi hænger sammen, er jeg alvorligt bekymret for, hvad det vil betyde for elevernes faglighed og muligheder,” lyder det fra lærerformanden.

Specialområdet pressede budgetterne

En væsentlig udfordring var ifølge Danmarks Lærerforening de stigende udgifter på specialområdet.

Foreningens budgetundersøgelse viste, at 60 procent af skolerne ikke havde fået del i de ekstra midler, der ellers var afsat i økonomiaftalen, fordi udgifterne til det specialiserede område var steget voldsomt.

I en ud af tre af de kommuner, hvor der var besparelser på vej, forventedes der samtidig at blive sparet på indsatser til børn med særlige behov.

I to ud af tre kommuner med varslede besparelser forventedes det, at besparelserne ville føre til nedlæggelse af lærerstillinger.

Lærerformand ser stor afstand mellem ambitioner og virkelighed

Besparelserne kom samtidig med et højt politisk ambitionsniveau for folkeskolen. Regeringen ville med ”Børnenes Danmark” investere fem milliarder kroner årligt i blandt andet skolerne og sætte særligt ind på de 100 skoler, hvor udfordringerne med fagligheden var størst.

”Regeringen har sat en ambitiøs og helt nødvendig retning for folkeskolen, men lige nu trækker kommunerne stikmodsatte vej. Når mere end halvdelen af kommunerne varsler markante besparelser, bliver afstanden mellem ambitionerne på Christiansborg og virkeligheden ude på skolerne simpelthen for stor,” siger lærerformanden.

Gordon Ørskov Madsen henviste samtidig til regeringens økonomiske redegørelse og det efterfølgende tekniske finanslovsudspil.

”Dansk økonomi er i topform, og så sent som i sidste uge fandt skatteministeren 10 milliarder ekstra næste år. Pengene er der, og ambitionerne er der fra regeringens side, men der er behov for, at der kommer noget, der kan mærkes ude i klasseværelserne. Allerhelst allerede fra næste skoleår.”

Folkeskolen står med flere udfordringer

Ifølge Danmarks Lærerforening bestod hver niende elev ikke dansk og matematik efter 9. klasse. Samtidig voksede de socioøkonomiske og geografiske forskelle mellem skolerne, mens antallet af elever med særlige behov var steget.

Danmarks Lærerforenings rundspørge blev gennemført blandt foreningens kredsformænd i den sidste uge af august og tog udgangspunkt i de igangværende kommunale budgetforhandlinger.