Trafik

Store vejarbejder omkring E45 ved Randers: Spærringer og omkørsler i juni

Forbedringer på motorvejen medfører ændringer og trafikale gener for bilister i og omkring Randers

Store vejarbejder omkring E45 ved Randers: Spærringer og omkørsler i juni
Foto: Aerodan/Vejdirektoratet - I juni lægges der slidlag på både Hobrovej og samkørselspladsen ved 39 Randers N
Af Dinny Eriksen 4. juni 2025

Bilister der skal forbi Randers skal i juni være ekstra opmærksomme, når de nærmer sig E45 Nordjyske Motorvej. Vejdirektoratet går nemlig i gang med flere omfattende vejarbejder, som får betydning for både til- og frakørsler samt lokale veje nord og syd for byen.

Slidlag lægges på Hobrovej – aften- og natskørsel påvirkes

Et af de større indgreb sker ved <39> Randers N, hvor Hobrovej skal have nyt slidlag. Det arbejde finder sted fra onsdag den 11. juni til og med tirsdag den 18. juni – hver dag mellem klokken 18:00 og 06:00.

I dette tidsrum vil Hobrovej samt til- og frakørslerne til motorvejen være spærret.

“Der vil være skiltet med omkørsel via Borup Byvej, Mariagervej og Ringboulevarden. Trafikanter, som ønsker at køre ind på E45 Nordjyske Motorvej, opfordres til at køre på ved enten <40> Randers C eller <38> Purhus,” oplyser Vejdirektoratet.

Årets første student på Mariagerfjord Gymnasium fejret med flag og tapas

Læs også: Årets første student på Mariagerfjord Gymnasium fejret med flag og tapas

Samkørselspladsen ved Randers N lukker midlertidigt

Pendlerne må i en periode finde alternativer til samkørselspladsen ved <39> Randers N, som lukkes helt fra onsdag den 11. juni klokken 05:00 til fredag den 20. juni klokken 20:00.

“Vejdirektoratet skal have færdiggjort det allersidste arbejde med et slidlag og nye striber,” lyder det i meddelelsen.

I stedet henvises bilister til samkørselspladsen ved <40> Randers C.

Lokale veje ved Sdr. Borup påvirkes

Også syd for Randers – ved <43> Sdr. Borup – fortsætter Vejdirektoratets arbejde, og det vil påvirke trafikken på flere lokale sideveje, hvor der både lægges nyt slidlag og stribes op.

  • Stånumvej: Spærret tirsdag den 10. juni fra klokken 05:00 til 20:00. Der etableres omkørsel via Stånum by, Clausholmvej og Ringvej Syd.
  • Merkurvej og Munkdrupvej: Spærret fra onsdag den 11. juni klokken 05:00 til fredag den 13. juni klokken 20:00. Omkørsel sker via Paderup Boulevard, Clausholmvej og Ringvej Syd.

Del af større udvidelse af E45

De aktuelle vejarbejder er en del af den omfattende udvidelse af E45 mellem Kolding og Randers. Formålet er at øge kapaciteten og reducere kødannelse på en samlet strækning på 60 kilometer.

“Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden,” oplyser direktoratet.

Hold dig opdateret

Alle borgere og pendlere opfordres til at holde sig løbende opdateret om aktuelle trafikale ændringer via trafikinfo.dk.

Er vi klar til elektroniske indlægssedler på medicin? Det mener flertallet – dog ikke de ældre

Læs også: Er vi klar til elektroniske indlægssedler på medicin? Det mener flertallet – dog ikke de ældre

Vinden rusker og regnen truer: En ustadig tirsdag i vent

Læs også: Vinden rusker og regnen truer: En ustadig tirsdag i vent

Tilmeld dig vores nyhedsbrev